Lyt til artiklen:

Denne fejl kan koste tusindvis af kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

Det svarer til, at det sker 90 gange om ugen.

Sidste år måtte assistanceorganisationen SOS Dansk Vejhjælp rykke ud til 4.700 fejltankninger, og det er potentielt mange dyre fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan nemlig have store konsekvenser både for bilens motor og for pengepungen, hvis du kommer til at tanke forkert brændstof på din bil.

Det oplyser SOS Dansk Vejhjælp i en pressemeddelelse.

- Har du tanket forkert brændstof på din bil, så er det alfa og omega, at du opdager det, inden du starter motoren. Når du at opdage fejlen, inden motoren sætter i gang, kan et værksted rense bilens tank, siger vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher i pressemeddelelsen.

- Hvis du har tanket benzin på din dieselbil og når at starte bilen og kører, så kan regningen hurtigt blive langt dyrere, fordi motoren kan blive beskadiget, siger hun.

Sommerferien er højsæson

Sidste år, da SOS Dansk Vejhjælp rykkede ud til de knap 5.000 fejltankninger, skete 33 procent af tilfældene fra juni til august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det værd at skrive sig bag øret at tjekke hanen en ekstra gang, inden bilen bliver tanket på sommerferien.

Sådan passer du på dig selv og andre i Sydeuropas hedebølge

Se også:

Sådan passer du på dig selv og andre i Sydeuropas hedebølge

- Vi ser en stigning i antallet af fejltankninger i sommerperioden, måske fordi mange med ferien ændrer kørselsmønster. Den mest almindelige skade er bilister, som fylder benzin på en dieselbil, og det er desværre også den dyreste tankning, du kan lave, siger vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher.

- Vi råder især til, at man også er meget opmærksom, når man triller på sommerferie, da brændstofpriserne kan se anderledes ud end de danske, siger hun.

Gode råd ved fejltankning

  • Opdager du fejltankningen, inden du starter motoren, så lad endelig være med at starte bilen
  • Opdager du fejltankningen, efter du har startet bilen, så stop motoren med det samme og kør ind til siden
  • Ring til din vejhjælpsassistance, så bilen kan komme på værksted

Kængurukørsel er mere farligt end du tror

Se også:

Kængurukørsel er mere farligt end du tror

I tilfælde af fejltankning er der i mange vejhjælpsabonnementer hjælp at hente, når det drejer sig om at få bilen bragt til et værksted, der kan tømme bilens tank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse gør SOS Dansk Autohjælp opmærksom på, at det er en god idé at tjekke sin vejhjælpsordning jævnligt for at være sikker på, hvad den dækker.