Lyt til artiklen:

Her er de billigste træpiller lige nu

00:00
Hastighed: ???x
04:14

Abonnementsartikel

Hen over vinteren 2022 og starten af 2023 bragte vi her på Fritidsmarkedet løbende et prisbarometer over priser på træpiller leveret i Danmark.

Det gjorde vi, da priserne gik amok, og hele træpillemarkedet udviklede sig til et mindre "Wild West Show" med masser af banditter, der på forskellig vis forsøgte at snyde uskyldige købere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I starten af 2023 begyndte markedet at falde til ro, og vi stoppede derfor med det månedlige tjek af priser. Den sidste oversigt bragte vi i januar måned.

Stort fald i prisen på de billigste træpiller

Se også:

Stort fald i prisen på de billigste træpiller

Nu ser det ud til, at rygterne om prisstigninger tager til, så vi har derfor besluttet at genoptage det månedlige tjek på træpillepriserne. På den måde kan man ved at sammenligne med tidligere barometre løbende følge udviklingen i priserne samt finde de billigste lige nu.

rich-media-4
Liste med priser på træpiller fra 19 forskellige forhandlere. Grafik: Bo Andersen.

Mangel på piller?

Ifølge brancheforeningen Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) skyldes stigningen, at der er mangel på træpiller fra Sverige. Til Nordjyske.dk siger formand for ADB, Henrik Nørdbo Mosegaard:

"Det, vi ser nu, er en stigende tendens, som især skyldes et faldende udbud. Savværkerne har lavere produktion, og derved er der mindre restmateriale til at lave træpiller af. Det betyder, at råvarer er dyrere, og derfor vil det give højere priser".

Andre, deriblandt Henrik Steen fra BiobrændeNord, er af en anden opfattelse. Til avisen udtaler han, at prisstigningen skyldes, at grossisterne har for mange dyre piller på lager, og at de derfor forsøger at hente noget af udgifterne tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klar oversigt

Uanset hvad grunden er til, at nogle vælger at hæve priserne på træpiller, til trods for, at energimarkedet er i ro, så vælger Fritidsmarkedet igen at lave et månedligt prisbarometret for dermed at give brugerne en klar oversigt over udviklingen i og forskellen i priserne.

Det er ikke en helt nem opgave, og den er umulig at foretage med millimeteragtig præcision.

For det første er der selvfølgelig forskel på kvalitet. Gode - og ofte dyre - piller har for eksempel en bedre brændværdi, mindre vandhold og ikke så meget aske.

Men da der er mange parametre at sammenligne træpiller med, har vi valgt at skære igennem og gå efter de billigste.

Vi har udvalgt 20 forhandlere, og vi har undladt træpiller, der enten er beregnet til industrien/stokeranlæg, samt træpiller, hvor forhandleren selv gør opmærksom på, at pillerne giver ekstra meget slagger og aske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilopris er vigtigst

Vi har valgt at bruge kiloprisen på piller som hovedparameter for placeringen på listen - inklusive fragt.

Grunden til at vi tager fragt med er, at det er de færreste, der har mulighed for selv at afhente tonsvis af piller.

Det betyder, at der kan være en smule forskel i udregningerne, afhængig af, hvor man bor. Det er for eksempel dyrt at få leveret til København/Sjælland, mens Midt- og Sydjylland ofte får pillerne noget billigere i fragt.

Derfor har vi valgt at bruge Fyn, som gennemsnitlige pris for levering.

Tyske piller med tysk moms

Vi har medtaget træpiller indkøbt i Tyskland, da de tyske priser beregnes med 7 procent moms og ikke den danske sats på 25 procent. Det gør naturligvis de tyske piller billigere, til gengæld skal man selv stå for fragten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ofte meget nemt som beskrevet i artiklen HER

Sådan køber - og fragter - du træpiller fra Tyskland

Se også:

Sådan køber - og fragter - du træpiller fra Tyskland

Afhængig af, hvilken fragtmand, man vælger, kan prisen svinge lidt. Vi har derfor valgt en gennemsnitlig pris på 600 kroner for en palle, og fragtprisen er udregnet ud fra levering af 1 stk. palle med piller.

Det bliver billigere, jo flere paller man indkøber.

I den forbindelse skal man huske på, at kiloprisen bliver mindre, jo flere kilo træpiller, der er på en palle.

Jo flere kilo per palle, jo billigere er den endelig kilopris, idet fragtmændene fakturer per palle - og ikke tager hensyn til, hvor mange kilo pallen indeholder.