Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Reesink Turfcare sætter strøm til
På årets grønne messe deler Reesink Turfcare stand med søsterselskabet Reesink Construction - sidstnævnte sælger JCBs entreprenørmaskiner i Danmark. Begge selskaber fokuserer på el-maskiner på årets messe.
- Vi glæder os virkelig til at præsentere nogle nye og spændende maskiner til de mange deltagere ved Have og Landskab. Den elektriske udvikling, som har været undervejs fra Toro, bliver yderst fremtrædende og vores fokus er, at vi vil fremvise en stor samling af nye og elektriske maskiner, når vi ankommer i Slagelse, siger administrerende direktør Carsten Brandt, Reesink Turfcare.
Blandt de udstillede maskiner hele tre store nyheder, der alle er tilmeldt konkurrencen om messens innovationspriser. Det er arbejdskøretøjet Toro Workman UTX og to klippere -henholdsvis den elektriske frontmonterede rotorklipper Toro Groundmaster e3200 samt den elektriske zeroturn Toro Z-Master Revolution.
Hos Toro-forhandleren er man især begejstret for Toro Groundsmaster e3200, som er tilmeldt H&L's Verdensnyheds innovationspris.
- Den nye e3200 er en 100 procent elektrisk frontmonteret rotorklipper. Den kan levere strøm til en hel arbejdsdag ved brug af Toros nye HyperCell batterier, som igennem ny teknologi også giver længere levetid til hele batteripakken. Det er en utrolig spændende maskine, som virkelig understreger den elektriske udvikling, som er undervejs i branchen, siger salgs- og produktspecialist Brian Kjær.
Reesink Turfcare medbringer desuden nyt håndholdt udstyr, der bruger Toros Flex Force batterier, som nu kan fås i fire størrelser fra 2,5 til 10,0 Ah. Heriblandt er der en nye løvblæser med rygsæk, som kan opbevare 2 stk. batterier.