Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Støtteauktion skal genopbygge Betty Booze efter eksplosion til traktortræk
Der bliver arbejdet ihærdigt på at genskabe traktoren Betty Booze, efter den eksploderede under en Tractor Pulling-konkurrence i Edewecht i Tyskland.
Der er blevet taget initiativ til en støtteauktion, der skal bidrage til genopbygningen. Det skriver Campen Auktioner i en pressemeddelelse.
Traktoren eksploderede ved en konkurrence den 29. juli, mens Kim Andersen kørte den.

- Det var en vild oplevelse. Jeg fik en god start, kom godt afsted og fik godt med fart på. Og så oplever jeg, at først hjelmen kommer op i højden, og topstykket rammer hjelmen, og så er den omspændt af flammer, fortæller Kim Andersen
På auktionen bliver der solgt dele fra dele fra den ødelagte traktor. Blandt andet endestykker, plejlstænger, ambolter og fragmenter af den oprindelige motorblok. Desuden skal salg af merchandise-produkter også hjælpe til med at samle nok penge ind til at genskabe Betty Booze.

Auktionen slutter den 6. september, og alle effekter blive solgt fri for salær, gebyrer, moms og andre ekstraomkostninger. Dette betyder, at al støtte går ubeskåret og direkte til restaureringen af Betty Booze.