Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nomaco overtager Pellenc
Fremover bliver det Maskinimportøren Nomaco A/S, der komme rtil at stå for salg og service af batteri-værktøj fra den franske producent Pellenc.
Det skriver Nomaco A/S i en pressemeddelelse.
- Vi skal fremover tage os af distributionen af Pellenc-materiel i både Danmark, Sverige og Norge. Franskmændene ønsker én importør for hele Skandinavien, og de seneste 12 år har Nomaco haft agenturet i Sverige. Så der er allerede gode og mangeårige relationer. Vi og Pellenc kender hinanden fuldt ud, og nu får vi mulighed for at forhandle de samme unikke produkter i alle tre skandinaviske lande, fortæller Nomacos administrerende direktør, Benny Svenningsen.
Dyreste produkter
Pellenc er fransk og producerer batteridrevne maskiner til den grønne sektor.
- Det er vist ingen hemmelighed, at Pellenc laver de dyreste produkter på markedet. Det er der naturligvis en årsag til. Pris og kvalitet hænger nøje sammen, ikke mindst når det gælder professionelt grej. Dermed passer de perfekt til Nomacos kundegruppe og vores øvrige produkter, siger Benny Svenningsen.
Nomaco markerer overtagelsen af Pellenc-importen og -forhandlingen på den grønne branches store fagudstilling, Have & Landskab i Slagelse, som afvikles fra den 30. august til 1. september, og den nye danske importør vil være klar med et omfattende udvalg af Pellenc-produkter.
- I øjeblikket har vi 20 Pellenc-forhandlere klar i Danmark, og mange af dem lægger naturligvis vejen omkring standen på Have & Landskab. Her kan gæsterne også hilse på både Emil Pedersen, som er produktansvarlig for Pellenc i hele Danmark, og det øvrige Nomaco-salgsteam, siger Nomaco-direktør Benny Svenningsen.
Nyt lager
Alle Pellenc-maskiner distribueres fremover direkte til forhandlerne i hele Skandinavien fra Nomacos centrallager i Sverige.
Lagerhallen ligger ved Arlanda-lufthavnen ved Stockholm, og det giver mulighed for hurtig levering dag-til-dag til forhandlerne i både Sverige, Norge og Danmark.
- Den helt officielle overdragelse til Nomaco bliver medio september, hvor vi overtager både service og garantiforpligtelser. Men det er jo oplagt at benytte Have & Landskab til at kippe med flaget for vores nye samarbejde med Pellenc, som i øvrigt fylder 50 år netop i år, fortæller Benny Svenningsen.
På Pellencs produktliste står blandt andet beskæresakse, buskryddere, hækkeklippere, kultivatorer, kædesave, løvblæsere, græsklippere og bindemaskiner. Alt sammen elektrisk og med batteripakken i en sele på brugerens ryg.
Pellenc ligger i Pertuis et halvt hundrede kilometer nord for Marseille i det sydlige Frankrig. Fabrikken har omkring 2000 medarbejdere.