Lyt til artiklen:

Nu er varmepumpepuljen klar

00:00
Hastighed: ???x
01:32

Abonnementsartikel

Så er det nu, at du skal begynde at forberede dig, hvis du vil være med i bunken af ansøgere til dette års varmepumpepulje.

Varmepumpepuljen er en tilskudsordning til dig, der drømmer om at skifte til en varmepumpe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ansøgningerne kan indsendes tirsdag den 12. september kl. 10.00, og der er 236,1 millioner kroner i puljen.

Du skal opfylde en række krav, før du kan søge, og du skal have forberedt forskellig dokumentation. Så det er en god id'e, at gå ind på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk og tjekke, om du kan komme i betragtning.

Hvis du vil søge tilskud til en varmepumpe, skal du leve op til nedenstående fem krav.

Krav 1

Dit hus skal være en helårsbolig - og du skal selv eje det.

Krav 2

Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Krav 3

Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.

Krav 4

Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må f.eks. ikke have indhentet et bindende tilbud.

Krav 5

Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe (også kaldet jordvarme).