Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stabile priser på træpiller
Efteråret er ankommet, og vinteren står for døren. Og allerede nu svirrer rygterne om stigninger i prisen på træpiller før vinteren.
Mange af rygterne kommer fra gætterier og enkelte useriøse forhandlere, der ser en mulighed for at komme af med lagret, inden det store vinterryk sætter ind.
Andre gætter på, at mange har handlet ind i god tid, og derfor bliver der ikke den forventede store efterspørgsel, når kulden nærmer sig.
Fakta er, at ingen ved det med sikkerhed.
Men det vi her på Fritidsmarkedet kan konstatere, det er, at lige nu står priserne stort set stille.
Her er de nye priser
Hver måned gennemgår vi priserne fra en lang række seriøse forhandlere af træpiller. Vi udregner prisen for levering af 1 stk. palle med træpiller til en adresse i Danmark.
Eftersom prisen på fragt svinger, afhængig af, hvor i Danmark, man bor, så har vi - når der ikke en er fast pris på adressen fra forhandleren - sat prisen for en levering til Fyn, idet det er "midt i landet".
Vi medtager også levering af træpiller fra Tyskland, hvor man jo kun betaler 7 procent i moms, hvilket giver en lavere pris, men en lidt højere fragt.
Her er prisen for fragt sat til 600 kroner, der er en gennemsnitlig pris udregnet via forskellige fragtmænd, der leverer piller fra grænsen.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i den billigste træpiller hos den enkelte forhandler, fraregnet industri træpiller, der ikke er beregnet til private.
Derfor skal man se bort fra forskellen i kvalitet på de forskellige træpiller.
Står stille
Når vi kigger på udviklingen i priserne fra august til september (Se ovenstående oversigt), så er der stort set ingen forskel. Den billigste pris er stadig fra Absolut Træpiller i Tyskland, hvor et kilo træpiller inklusive fragt koster 3,21 kroner. Det er et fald på 1 øre i forhold til august.
Den pris kan - os bekendt - ingen forhandlere i Danmark levere piller til. Men så skal man selvfølgelig også selv stå for fragten, hvilket nemt kan gøres via nettet.
Læs mere HER
I den forbindelse er det værd at bemærke, at de dyrere træpiller ind imellem kommer fra forhandlere, der har meget stor forskel i prisen på levering. Således kan vi hos enkelte forhandlere konstatere en forskel i fragtprisen på op til 500 kroner - afhængig af, om man bor på Fyn eller i Jylland.
Så husk altid at tjekke selv, før du bestiller.