Lyt til artiklen:

Her bliver trafikken værst i efterårsferien

00:00
Hastighed: ???x
03:12

Abonnementsartikel

Efterårsferien er for manges vedkommende lige om hjørnet.

I den periode, hvor mange trafikanter vil søge mod de store sommerhusområder, forventer Vejdirektoratet flere dage med tæt trafik og kødannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når der er mange biler på vejen samtidig, stiger risikoen for uheld og forsinkelse. Vejdirektoratet anbefaler derfor at køre uden for de mest belastede tidsrum.

En trafikprognose fra Vejdirektoratet for efterårsferien 2023 viser, hvor trafikken bliver værst. Se trafikprognosen nederst i artiklen.

Den store udrejsedag

Vejdirektoratet forventer, at tre dage i efterårsferien vil give trafikale udfordringer.

Det gælder fredag og lørdag i denne uge og lørdag ugen efter, der plejer at være den store hjemrejsedag.

Den første udrejsetrafik vil vise sig fredag 13. oktober, hvor der vil være øget tryk på vejene i og omkring de store byer mellem klokken 14.00 og 18.00.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag 14. oktober er til gengæld den største rejsedag, hvor der er stor risiko for tæt trafik og kødannelse mellem klokken 11.00 og 14.00.

Kængurukørsel er mere farligt end du tror

Se også:

Kængurukørsel er mere farligt end du tror

For begge udrejsedage gælder det, at de rejsende vil opleve øget pres på vejene særligt på E20 mellem Odense og Middelfart og på E45 mellem Kolding og den dansk-tyske grænse.

rich-media-4
Ferietrafikken vil især ramme disse strækninger. Grafik: Vejdirektoratet.

Derudover skal bilisterne forvente en øget trafikmængde til og fra de store sommerhusområder. Det gælder særligt rute 11 fra Ribe mod Ringkøbing, rute 16 mod Nordsjælland, rute 21 mod Sjællands Odde, rute 40 ved Skagen og rute 55 ved Løkken og Blokhus.

Hjemrejsen kan give kø

Lørdag 21. oktober er efterårsferiens tredje store rejsedag, da mange sætter kursen hjemad igen.

Her vil der være et øget pres på vejene mellem klokken 11.00 og 14.00. Det gælder især på E45 mellem den dansk-tyske grænse og Kolding og generelt på motorvejsnettet omkring Kolding og E20 mellem Middelfart og Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For alle tre store rejsedage anbefaler Vejdirektoratet - så vidt muligt - at køre uden for de mest trafikerede tidsrum og at sætte ekstra tid af til rejsen.

Forventningen er hos Vejdirektoratet, at de resterende dage i efterårsferien vil forløbe uden de store forsinkelser, lyder det.

Der er vejarbejde på Fyn

Går turen til eller over Fyn gør Vejdirektoratet opmærksom på, at der lige nu bliver udført vejarbejde på strækningen mellem afkørsel 56 Ejby og rastepladsen Lillebælt.

Vejarbejdet foregår i begge retninger og indebærer nedsat hastighed, og at der kun er to spor farbare i hver retning.

Husk, at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser. Denne risiko er større, når der er mange biler på vejene, lyder det fra Vejdirektoratet.

rich-media-8
Her bliver trafikken værst i efterårsferien. Grafik: Vejdirektoratet.