Lyt til artiklen:

Ny insektmotorvej strækker sig over 46 kilometer

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Abonnementsartikel

Bilisterne på E45 mellem Vejle og Aarhus skal have flere insekter på forruden.

Det er målet med en ny sammenhængende insektkorridor, som bliver lavet sammen med udbygningen af E45, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har næsten 8000 kilometer vejkanter langs statsvejene, og de skal bruges til at få mere biodiversitet og dermed insekter.

- Med udbygningen af E45 fra Vejle mod Aarhus laver vi for første gang en decideret insektmotorvej. Det giver flere insekter og en masse viden, der skal bruges i andre projekter, siger transportminister Thomas Danielsen (V) i pressemeddelelsen.

Ingen steder brudt

Insektkorridoren er det første projekt af sin art og strækker sig over 46 kilometer, oplyser Transportministeriet. Kravet er, at det skal være en sammenhængende korridor for insekter - nogle steder smal, men ingen steder brudt.

Vilde haver vinder frem

Se også:

Vilde haver vinder frem

Det betyder rydning af træer, buske, krat og førnelag, som er den tykke "måtte" af vissent græs, der tager lys og plads fra de blomstrende urter.

Derudover indebærer det placering af insekthoteller i form af udgåede træer langs vejene og plads til den vegetation, hvor insekterne trives bedst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Invasive planter truer

Korridoren vil også blive vedligeholdt. Den største trussel er invasive plantearter, der overtager arealerne, så der opstår en monokultur.

Derfor er der iværksat en screening af, hvor de invasive planter har bredt sig, så der kan komme særligt fokus på at få dem udryddet, oplyser Transportministeriet.

Til kamp mod invasive arter med kunstig intelligens

Se også:

Til kamp mod invasive arter med kunstig intelligens

- Vi bruger milliarder på nye veje og vejudvidelser, og når vi alligevel er i gang, koster det meget lidt at skabe bedre levesteder for vores insekter. Vi har et ansvar for at passe på naturen.

- Her kan vejene være med til at binde landet sammen - også for insekter. Det er mit mål, at hver gang der bliver sat en skovl i jorden langs vores veje, så bliver der tænkt på, hvordan man kan få flere insekter, siger transportminister Thomas Danielsen.