Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny serie af batteridrevne plæneklippere
Det nye sortiment til små og mellemstore haver på op til 640 kvadratmeter er bredt og indeholder maskiner med og uden hjuldrift, med opsamler eller mulcher, med side- eller bagudtag og med klippebredder på 41, 46 og 51 centimeter.
Den nye generationens plæneklipper fra Stihl lægger stor vægt på ergonomi og brugervenlighed. Alle modeller er udstyret med et komfortstyr, som er let at justere, og som giver en bekvem arbejdsstilling og gør det nemmere at fjerne græsset fra opsamleren.
PV-modellerne i serie 4 har et display på styret, som blandt andet viser batteriopladningsniveauet, og på PV- og V-modellerne kan hastigheden tilpasses det relevante terræn.
Maskinerne drives af 36 V lithiumionbatterier fra batterisystemet AK eller AP, alt efter model og udstyr, og ifølge producenten giver plæneklippernes elmotor (EC), i kombination med den optimerede kniv med direkte kraftoverførsel, lange batteridriftstider.
Desuden har PV-modellerne en såkaldt sekventiel batteribrug: Når det første batteri er afladet, skifter enheden automatisk til et andet batteri, så det ikke er nødvendigt manuelt at skifte batteri under arbejdet.
Serie 4-modellerne har desuden to ekstra driftstilstande, som gør, at plæneklipperens motoreffekt kan justeres afhængigt af græshøjden og andre forhold.
For eksempel kan On/Off Eco-tilstanden mindske hastigheden og dermed den mængde energi, der kræves til en kort sommergræsplæne. Med Auto-Boost-tilstanden kan motoreffekten derimod øges, for eksempel når der er brug for at klippe højt og tykt ræs i foråret.
De nye batteridrevne plæneklippere i serierne 2 og 4 har et nyt design, som gør det nemmere at tage græsopsamleren ud med én hånd. Styret kan justeres individuelt alt efter brugerens behov.