Lyt til artiklen:

Ny Segway med app-styring

00:00
Hastighed: ???x
03:06

Abonnementsartikel

Når vi når ind i det nye år, står ProATV i Sæby klar med en nyhed, som importøren har store forventninger til.

Der er tale om en ATV i mellemklassen, og den kommer fra den amerikanske producent Segway.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en lillebror til Snarler AT6, som vi har solgt rigtig mange af. Den er er målrettet folk, der ikke har behov for en stor arbejds-ATV, men som har behov for en ATV, der kan udføre lidt lettere arbejde og samtidigt også at komme rundt på mark eller i en skov, fortæller Chris Brøcher, ProATV.

Som udgangspunkt er AT5'eren bygget på samme principper som AT6'eren, men hvor storebroderen er bygget som en kraftigt arbejdshest, så er AT5'eren skaleret en smule ned, så den rammer ind i et eftertragtet letvægtsmarked.

Og rent faktisk kommer modellen i to forskellige prisudgaver: Med og uden appstyring.

- Den billigste udgave kommer til at ligge omkring de 45.000 plus moms, og modellen med appstyring vil være lige under 50.000 kroner plus moms, siger Chris Brøcher, der fremhæver at netop prisen er indgangsbilletten til det eftertragtede marked.

- Når vi går ind og sammenligner med konkurrenterne på markedet, så ligger vi utroligt godt prismæssigt. De kommer med en kvalitet og en pris, som er utrolig stærk i forhold til, hvad markedet tilbyder lige nu, så vi har meget store forventninger til de nye AT5'ere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
En af de store nyheder i AT5-udgaven er muligheden for at styre ATV'ens værdier via en app. Pressefoto.

App-styring

Og lige netop app-styringen er en af de store nyheder på Snarler AT5.

- Nu kan man med sin smartphone styre værdierne på køretøjet, siger importøren.

- Det betyder, at man for eksempel kan man indstille maskinen i tre forskellige servostyrings-modes: Komfort, Standard eller Sport. Det betyder, at hvis der er flere brugere på køretøjet, så kan man gå ind og indstille efter, hvordan muskulaturen er på brugeren. Altså hvor meget kraft, brugeren har brug for at kunne dreje ATV'en.

Ud over de forskellige indstillinger af servostyringen, så giver appen også mulighed for at se, hvor meget brændstof, man har tilbage, hvordan batterispændingen er og så videre.

Usædvanligt skarpt lys

Ud over appmulighederne og servostyringen er der ingen forskel på de to udgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De kommer med en 499 kubik stor benzinmotor, som yder 39HK. Maskinen har automatisk CVTeck transmission-system, uafhængigt ophæng på alle hjul, og så er den udstyret med et usædvanligt skarp LED-lys, som ifølge producenten er 60 procent skarpere end normal LED-lys.

Segway Snarler AT5 kommer i kort udgave, og som standard har den både spil og træk. Den kan indregistreres som T3A-traktor, så man kan køre på landevejen med maksimum 40 kilometer i timen.

Farvemæssigt kommer den billigste model som sort med grøn frontbumper, app-udgaven er camouflagefarvet.