Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gammel gåde er løst: Mennesker står bag nogle af landets største klitter
Siden 1930'erne har arkæologer og geologer kæmpet med at forklare nogle mærkværdige striber i landskabet syd for Ikast.
Her er der mere end 100 striber, en slags sandbanker, der strækker sig op til en kilometer hen over Harrild Hede. Der er ingen naturlige processer, geologerne kender til, som har kunnet forklare, hvordan sandbankerne er opstået. Indtil nu.
For selvom der er blevet hakket, gravet og taget prøver af klitterne ved Harrild i snart 100 år, er det først nu, striberne kan forklares. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
- Det er en gammel gåde blandt geologer og arkæologer, som vi nu endelig har løst, siger Søren Munch Kristensen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet og en af de forskere, der har fundet frem til, hvordan klitterne er opstået.
- Blandt andet ved hjælp af data fra den digitale danske højdemodel, som er lavet ved at scanne hele landet med laserstråler fra luften, har vi vist, at klitterne på heden ikke kan være skabt naturligt, siger lektoren i pressemeddelelsen.
Gravede dybt i arkiverne
Med resultaterne i hånden allierede han sig derfor med en række arkæologer og historikere fra hele landet.
Ved at grave dybt i arkiverne og studere i gamle bøger, fandt de frem til, at klitter som dem på Harrild Hede blev anlagt af mennesker som en form for klimasikring fra tidligt i 1700-tallet til sent i 1800-tallet.
- Klitterne er blevet anlagt for at stoppe flyvesandet fra at sprede sig til datidens marker. Men satte derfor grene ned i jorden i en lang række. Når sandet kom fygende, fangede grenene det, og langsomt voksede en lang sandklit frem. Når de første grene var helt dækket af sand, satte man nemlig nye ovenpå, siger Søren Munch Kristensen.
Fundet i hele landet
Klitterne på Harrild Hede er langt fra de eneste menneskeskabte i Danmark.
Data fra højdemodellen og historiske kilder har afsløret mindst 14 steder rundt omkring i landet, hvor klitterne er menneskeskabte. Der er fundet 10 i Jylland, tre på Sjælland og en enkelt på Bornholm.
- Vi har overordnet fundet to typer af menneskeskabte klitter. Klitter, som på Harrild Hede, der består af en kilometer lange og fem meter høje volde, som er talrige i landskabet. Eller som enkeltstående klitter, der er op til 14 meter høje og fire kilometer lange, som ved Anerbjerge Klit i Vestjylland, siger lektoren.
Han vurderer, at de 14 klitter, som de nu ved er menneskeskabte, nok ikke er de eneste. Der findes sandsynligvis flere.
- Vi har kun skabt det første overblik. Der gemmer sig helt sikkert flere menneskeskabte klitter rundt om i Danmarks landskab.
- Vores data kan alene pege på klitter, der måske er menneskeskabte. Det er kun i samarbejde med arkæologer og historikere, som enten finder dokumenter fra gamle udgravninger eller tager ud og graver ned i klitten, at vi kan blive helt sikre på, at de er skabt ved menneskehånd, siger Søren Munch Kristensen.
Rubjerg Knude er iblandt
Syd for Lønstrup i Nordjylland ligger Rubjerg Knude. Klitten er en af de største i Danmark, og den blev særlig berømt, da Hjørring Kommune i 2018 valgte at flytte det gamle fyr på toppen af klitten, fordi det var ved at sande helt til.
Rubjerg Knude er det nyeste eksempel på en menneskeskabt klit, fortæller lektoren.
- Omkring år 1900 var lokalbefolkningen godt trætte af, at køkkengaver og marker føg til med sand. De begyndte derfor at sætte grene - eller ris som man også kalder dem - i sandet, og skabte på 100 år en imponerende 40 meter høj klit.
- Faktisk stoppede man først for nylig med at sætte ris i Rubjerg Knude, så klitten får nu lov til naturligligt at fyge ind i landet. Og med tiden bliver den måske til et selvstændigt klitlandskab, som vi kender det fra Råbjerg Mile, siger Søren Munch Kristensen.
Ud af fælles erindring
Klitterne blev anlagt for flere hundrede år siden, og erindringen om at de blev anlagt, den er efterfølgende stille og roligt gledet ud af den fælles hukommelse.
Da de blev anlagt, blev de kaldt for sandflugts- eller Teilmanske diger. Sidst i 1800-tallet stoppede danskerne med at anlægge dem, og dermed gik ordet og digernes eksistens i glemmebogen. Nok fordi de ikke var videre effektive, fremgår det af pressemeddelelsen.
- I Vestjylland, Nordjylland og Sønderjylland glemte vi med tiden alt om, at klitterne var skabt med hårdt slid og slæb. De resterende sandflugtsdiger, havde nogle arkæologer og historikere dog en idé om, var skabt af mennesker. Men kun dem i Nordsjælland og på Bornholm, siger Søren Munch Kristensen.
Hvornår idéen til at bruge diger til at fange sandflugt med opstod, er dog uvist, fortæller lektoren.
- Vi ved ikke, hvem der først finder på at anlægge digerne. Men det er sandsynligvis en teknik, der kommer sydfra. Måske beherskede de gamle romere allerede teknologien for 2.000 år siden, slutter han.
