Lyt til artiklen:

Grøn minilæsser med masser af muskler

00:00
Hastighed: ???x
03:52

Abonnementsartikel

Med minilæsseren 800 ECO fra den italienske producent Cast er du i den gode ende af skalaen. Firmaet har lavet maskiner i adskillige årtier, og derfor var vi da også spændte på at få deres bud på en elektrisk minilæsser.

Der findes masser af benzin- og dieseldrevne minilæssere rundt omkring, men de fleste i branchen har efterhånden anerkendt, at det er en elektrisk udgave, som er fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke mindst fordi det i dag ofte er et krav fra offentlige institutioner, at arbejdet skal være miljømæssigt forsvarligt.

Cast importeres herhjemme af Sønderup Maskinhandel, og deres elektriske 800 ECO fås med både bly- og lithiumbatteri.

Udgaven vi fik til test var med et næsten 400 kilo tung blybatteri af typen, der i årevis har arbejdet i gaffeltrucks rundt om i landet.

Batteriet leverer 48V og 210 ampere, så maskinen i alt har 15Kw at arbejde med, svarende til 20HK. Den har 4WD hydrostatisk transmission med en tophastighed på 12 km/t, elektrisk differentialespærre og teleskoparm med dobbelt cylindre til parallelføring.

Den tager en fem - seks timer at lade op, og det sker ved en ganske almindelig stikkontakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Der er masser af forskellige redskaber til minilæsseren. Foto: Jørgen Ahler.

Masser af muligheder

Så der er kræfter at arbejde med, og det er kun godt, for når man sætter sig ind i den rummelige kabine, får man masser af muligheder for at arbejde seriøst.

Først og fremmest er maskinen udstyret med et skarpt digitalt display, der klart og tydeligt leverer alle de ønskede informationer, blandt de vigtigste er - i mine øjne - batterilevetiden.

Men i højre side er minilæsserens mest centrale del, et 11 funktioners joystick. De fem farvede knapper på det ergonomisk udformede joystick er helliget de traditionelle funktioner til teleskoparm og kørsel.

I højre side finder man også en række knapper, der styrer maskinens olieudtag til teleskoparmen. Det vil sige, at man kan variere olietrykket efter arbejdet og på den måde spare strøm.

rich-media-5
Alle komponenter på Cast 800 ECI virker robuste og gennemarbejdede. Foto: Jørgen Ahler.

Autopilot sparer strøm

Og med hensyn til at spare strøm og arbejde effektivt, så har producenten forsynet Cast 800 ECO med justerbar autopilot, der nemt betjenes via en stor knap, der er placeret lige under joysticket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at hvis man eksempelvis skal køre med en græsklipper og gerne vil holde en fast hastighed, så justerer man hurtigt autopiloten på plads til den ønskede hastighed, knalder speederen i bund og tager på arbejde. Udover, at man ikke skal sidde og "pumpe" på speederen med foden, så sparer man faktisk en del strøm ved at køre med fast hastighed.

rich-media-7
Med det 11 funktioners joystick er det en leg at styre minilæsseren. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at man med Cast 800 ECO har valgt at fokuserer på kvalitet og effektivt arbejde. Alle komponenter virker solide og gennemarbejdede, og der er tænkt over komfort både med affjedret sæde og førerplatform.

Men det som for alvor gjorde indtryk under vores test, det var, hvor nem, maskinen er at arbejde med. Det lave tyngdepunkt sammen med batterivægten bagi på de næsten 400 kilo gør maskinen fuldstændig rolig og behagelig at arbejde med, uanset om man er i lidt kuperet terræn eller på fast underlag.

Jeg har oplevet minilæssere og maskiner, der er temmelig følsomme på speederen, hvilket gør præcisionsarbejde lidt udfordrende, men her er minilæsseren fra Cast i absolut topklasse.

Alt arbejde udføres med ro og fuldstændig kontrol, og det er simpelthen en fornøjelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grønne maskiner er som nævnt fremtiden, men det gør altså ikke noget, når det er kombineret med ekstra kvalitet.