Lyt til artiklen:

Stort trædække uden for skovene

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Abonnementsartikel

Rigtig mange træer overses, når man opgør biomasse og CO2-lagring. Og det gælder ikke kun i Danmark men i mange europæiske lande. Det viser en undersøgelse med kunstig intelligens i 30 europæiske lande, skriver Grønt Miljø

Når man opgør biomasse og CO2-lagringer, er der mange træ­er som i dag gerne overses. Nemlig alle de træer der står uden for skovene, dvs. . I Danmark er næsten en femtedel af hele træ­dæk­ket, viser en ny kortlægning fra Københavns Universitet. Det er træer i haver, parker, byrum, sommerhusområder og landskaber.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Knap 17 procent af Danmarks areal er dækket af træer, men heraf står knap femtedel af trædækket, 19,5 procent, uden for de områder der defineres som skov. Det svarer til, at cirka 4,7 millioner ton biomasse i Danmark befinder sig andre steder end i sko­ve.

Trædække defineres som kronedække for træer over 3 meters højde. Buske og anden opvækst er altså ikke regnet med.

Forskere har anvendt en algoritme, der kombinerer satel­litbilleder og kunstig intelligens. På den måde har de nærstuderet 30 europæiske lande for at se hvor mange træer der er uden for skovområder - og som derfor ikke tælles med i nationale opgørelser.

- Vores studie viser, at der er et skjult potentiale i forhold til lagring af kulstof uden for skovene som skal indregnes i klimamodellerne og i oversigter over biomasse, siger lektor Martin Brandt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, til Grønt Miljø.

På europæisk niveau handler det om 15 millioner hektar med trædække uden for skovom­råder­ne på hele kontinentet. Det svarer til en millard tons hidtil skjult biomas­se, der nu kan regnes med i statistikker og modeller.