Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kubota fejrer 50 år i Europa
Kubota blev grundlagt af Gonshiro i 1890 i den japanske by Osaka, så mærket har rigtig mange år på bagen. Men i Europa har Kubota "kun" opereret siden 1974.
Efter etableringen af sit første europæiske datterselskab i Frankrig, har Kubota støttet og løst problemer for hele kontinentet inden for fødevarer, vand og miljø, baseret på sin erfaring som global producent og løsningsudbyder.
Kubotas engagement i et marked så krævende som det europæiske, har været fast fra begyndelsen.
Siden etableringen i Frankrig i 1974, er Kubota fortsat med at udvide i Europa. Det er blevet til talrige datterselskaber både i Tyskland, Storbritannien, Spanien, Italien, Holland, Polen og Tyrkiet for at optimere væksten i disse markeder.
I dag har virksomheden cirka 5.000 medarbejdere og mere end 1.300 forhandlere og distributører i Europa.
For bedre at betjene kunderne og garantere dem god service og svartid, har Kubota Europe oprettet strukturer, så de er tættere på deres europæiske kunder.
Blandt andet findes et 22.000 kvadratmeter stort europæisk logistikcenter placeret i det nordøstlige Frankrig til distribution af reservedele.
Dette suppleres af Kubotas fabrikker i Europa - Kubota Farm Machinery, en traktorfabrik etableret i det nordlige Frankrig i 2015, og Kubota Baumaschinen GmbH, en fabrik for entreprenørmaskiner i Zweibrücken, Tyskland, etableret i 1989.