Lyt til artiklen:

Naturen opfører sig underligt

00:00
Hastighed: ???x
03:57

Abonnementsartikel

Når enge og overdrev med græs får lov at passe sig selv uden indblanding fra mennesker og græssende dyr, begynder naturen langsomt at ændre sig.

Ukrudtsplanter har det godt, når der er mange forstyrrelser, som eksempelvis køer og får der græsser og fritlægger bar jord. Men hvis der ikke er forstyrrelser, får ukrudtet det sværere, og i stedet går andre planter frem. Konkurrencen om sollyset og den gode jord stiger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Teoretisk, når konkurrencen mellem planterne øges, vil det være en fordel for planterne at sætte tunge frø og producere store, tynde blade. Men virkeligheden følger ikke teorien. I hvert fald ikke i den danske natur - og det undrer Christian Frølund Damgaard, professor ved Institut for Ecoscience, der står bag de nye resultater.

- De tunge frø giver en konkurrencemæssig fordel i miljøer, hvor kampen om ressourcerne er stor. Tunge frø har nemlig en stor madpakke med og kan overleve at blive udskygget i en periode. Lette frø vil derimod hurtigere gå til grunde.

- På samme måde vil tynde blade have en konkurrencemæssig fordel, fordi planterne uden de store omkostninger kan erstatte gamle blade med nye. Nye blade, der er placeret bedre i forhold til sollyset.

Men når Christian Frølund Damgaard kigger på data fra naturen, er det dog slet ikke det, tallene viser.

- Når konkurrencen stiger på disse områder, burde frøstørrelsen stige og bladene blive tyndere. Men det modsatte sker - og det har jeg simpelthen ikke en forklaring på, siger han.

Undersøgt 236 danske naturområder

Selvom Christian Frølund Damgaard egentlig er biolog, arbejder han i dag mest med statistik og store datasæt. Og det var netop også, hvad han gjorde, da han opdagede, at naturen ikke opfører sig som lærebøgerne forudser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at kombinere data fra 8.859 prøver indsamlet på 236 forskellige enge og overdrev i Danmark kunne han se klare tendenser: Der bliver færre ukrudtsplanter, men også færre planter med store frøstørrelser og tynde blade.

- Ukrudtsarterne går tilbage. Det kan hænge sammen med, at der sker mindre græsning på områderne. Men så burde de planter, der sætter tunge frø, gå frem. Det gør de ikke. Desuden går de planter, der sætter tynde blade, heller ikke frem, selvom det burde være konsekvensen

- Det er et mysterium. Der er et eller andet på spil her, vi simpelthen ikke forstår.

Svære at forstå

Det lyder måske underligt, at en forsker har svært ved at forklare, hvad der foregår. Men faktisk er det et udtryk for, hvor kompleks naturen i virkeligheden er, forklarer Christian Frølund Damgaard.

- Der er meget omkring økosystemerne, vi ikke forstår. Det er super komplekst. Naturen ser ud til at ændre sig ganske langsomt, og det kan der være mange grunde til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor naturen ændrer sig og opfører sig stik imod, hvad teorien ellers forudser, tør Christian Frølund Damgaard ikke komme med én forklaring på.

- Der kan være mange forskellige årsager. Klimaet ændrer sig. Vi får mere nedbør. Antallet af økologiske nicher øges. Områderne bliver måske græsset mindre og får tilført mindre kvælstof end tidligere. Det bidrager alt sammen til, at sammensætningen af arter ændrer sig.

- Desuden kan vi godt finde en forklaring på, hvorfor planterne opfører sig, som de gør. Det kræver, at vi laver nogle manipulerede forsøg, hvori vi kan undersøge forskellige mulige forklaringer på naturens opførsel, slutter han.

Kilder: Miljøstyrelsen og Christian Frølund Damgaard