Lyt til artiklen:

Roser for nybegyndere: Det skal du gøre

00:00
Hastighed: ???x
04:15

Abonnementsartikel

Er roser svære at passe i haven? Ikke nødvendigvis.

Rose-eksperterne Knud og Annemarie Pedersen driver planteskolen Rosenposten på 58. år sammen, hvor de dyrker og sælger cirka 1.800 forskellige rosensorter til private og professionelle i ind- og udland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fritidsmarkedet har spurgt dem til råds, om hvordan man lykkes med roser i haven, trin for trin. Guiden tager udgangspunkt i det første år, roserne sættes i jorden.

rich-media-2
Annemarie og Knud Pedersen fra Rosenposten. Foto: Tina Moesgaard.

Trin 1: Hvor mange?

Udvælg tre rosenplanter af den samme sort per kvadratmeter, da de med tiden vil gro sammen og støtte hinanden.

Trin 2: Hvilke?

Det må gerne være engelske roser, da de er modstandsdygtige over for sygdomme, som rammer roser, såsom stråleplet og meldug. Konkrete eksempler på engelske roser er Queen of Sweden, Roald Dahl og Gabriel Oak.

rich-media-3
Gabriel Oak. Foto: David Austin Roses.

Trin 3: Hvornår?

Først eller midt i marts, når frosten typisk har sluppet jorden i dagtimerne, skal roserne sættes i jorden. Frost under plantning må og skal undgås. Nattefrost efter plantning af roser er ikke et problem.

Trin 4: Hvor?

Find et stykke jord i haven på cirka en kvadratmeter, hvor der er rigeligt med lys. Lerjord er en fryd for roser, da den holder på vand og fugt. Er jorden meget sandet, kan den suppleres med ler-granulat og rosenjord. Det fås typisk hos velassorterede planteskoler. Kompost anvendes på jorden efter behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trin 4: Hvordan?

Plant de tre rosenplanter i en trekant med cirka 45 centimeters afstand til hinanden. Og gerne i en lille fordybning, så vandet kan løbe ned til rødderne. Vand roserne med haveslange og altid under bladene. Derudover klarer regnen resten, medmindre der er tørke over en længere periode.

Trin 5: Hvad så?

I april, cirka 14 dage efter plantning, er det tid til gødning, som skal gives oven på jorden og aldrig nede i selve plantehullet. Gødning skal typisk gives tre gange på en sæson, da roser er sultne efter næring. Anden gang sker først på sommeren og sidste gang ultimo juli. Derefter er gødning i fast form et no go.

Forårsgødning af dine roser er essentiel for deres vækst og blomstring

Se også:

Forårsgødning af dine roser er essentiel for deres vækst og blomstring

Trin 6: Hvad ellers?

Som udgangspunkt trænger en rosenplante til gødning, når de grønne blade er blege og små.

Er roserne remonterende, hvilket betyder at de blomstrer flere gange på en sæson, skal selve rosenhybenet nippes af, når rosens blomster synger på sidste vers. Det får planten til at sætte nye blomster hurtigere. Brug en saks eller pege- og tommelfingeren til at nibbe blomsterne af.

Hvordan får jeg mine roser til hurtigere genblomstring?

Se også:

Hvordan får jeg mine roser til hurtigere genblomstring?

Grav aldrig en rosenplante op om sommeren for at flytte den, vent til vinterhalvåret. Og husk at fjerne ukrudtet omkring planterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trin 7: Hvad med vinter?

Skub jorden omkring roserne op i cirka 10 centimeters højde, ligesom et muldvarpeskud, inden efterårets storme og frosten sætter ind. De nederste grene tager ikke skade af, at jorden når op omkring dem. Vær opmærksom på, at rosenplanterne aldrig må beskæres på dette tidspunkt af året.

Trin 8: Næste forår?

Beskæring af roser gøres i foråret og typisk sidst i marts. Klip roserne ned i 25-30 centimeters højde med en beskæresaks. Det er ikke vigtigt, hvordan roserne klippes ned, bare de bliver klippet tilbage. Så bliver roserne tætte og faste i stedet for lange og tynde. Og så er det tid til gødning igen og så fremdeles.

Hvorfor skal jeg beskære mine roser?

Se også:

Hvorfor skal jeg beskære mine roser?

Trin 9: Nyd dine roser

Roser i bed kan have en utrolig duft og ser smukke ud i haven. Men husk på, at de engelske roser kun er begyndelsen.

For der findes mange andre slags.

- Der er kæmpe oplevelser i roser, siger Knud og Annemarie Pedersen til Fritidsmarkedet.

rich-media-10
Der findes mange slags roser. Foto: David Austin Roses.