Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
El-trillebør til det tunge arbejde
Enhver der har arbejdet med løft og transport af tungere ting som for eksempel planter, fliser, sten og meget mere, ved, hvor belastende det kan være for ryggen.
En trillebør er en god ting, når man skal transportere disse elementer - men en elektrisk trillebør er endnu bedre.
Og hvad kunne være bedre end en elektrisk trillebør med hæve/sænke funktion?
Og det er lige hvad Makitas nyeste elektriske trillebør tilbyder.
Model LXT DCU601 er en elektrisk trillebør, som drives af to 18 V batterier. Og så er den forsynet med en hæve/sænke funktion, der har en belastningskapacitet på op til 300 kg.
Trillebørens håndtag kan justeres, og den har tre gear frem og et tilbage.
Lang arbejdstid
Den har tre hastigheder frem og tilbage på henholdsvis : 0 - 1,5, 3,5 og 5,0 kilometer i timen i de fremadgående gear, og op til 1 kilometer i timen i bakgear.
Arbejdssikkerheden er forbedret med parkeringsbremse, horn, baglygte, dobbelt LED-lys, blød start og bremselås.
De to 18 V batterier giver en lang arbejdstid på op til en time og 40 minutter, og er det ikke nok, så er der i alt plads til fire batterier ombord.
Endelig behøver man ikke være nervøs for regnvejr, for trillebøren er udstyret med WetGuard/IPX4-teknologi, der sikrer de vandafvisende egenskaber.