Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Håndholdt fræser til trange områder
For ikke så lang tid siden testede vi her på Fritidsmarkedet en minifræser fra Texas.
Der var tale om model CTX2000, som overraskede ganske positivt i kraft af en voldsom energi og anvendelighed på mindre områder.
Nu kommer producenten så med endnu en havefræser/kultivator i den lille afdeling; der er tale om den håndholdte model HFX2000, der er en del Teaxs' 20V-batteriserie.
Maskinens kompakte design og arbejdsbredden på 15 cm gør den nem at håndtere, og fordi den blot vejer 4,25 kg - uden batteri - så er den nem at håndtere og for eksempel løfte op i et højbed, hvor man kan komme ind på trange steder og arbejde tæt på kanter og eksisterende planter.

Nem at bruge
Det kræver blot to tryk for at starte den, og den kommer med et teleskopskaft i aluminium, der kan justeres trinløst med 38 cm, så både stor og lille nemt kan finde den rette arbejdsstilling.
HFX2000 vender jorden med fire knivsæt af stål, hvorpå der sidder seks knive på hver, og uden belastning har den op til 270 o/m. Det giver en rolig arbejdsgang, og forhåndtaget kan også justeres, så der er god kontrol med den.
HFX2000 er testet til at give op til 23 minutters effektiv arbejdstid (afhængigt af forhold) på et 4,0 Ah batteri, der selvfølgelig kan bruges til en række andre Texas-produkter i samme serie.