Lyt til artiklen:

Sådan transporterer du hesten i varmen

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

Det kan betyde lang transport, og særligt på varme sommerdage er det vigtigt at sikre, at hesten får en så god transport som muligt.

Derfor får du her fire helt konkrete råd fra Agria Dyreforsikrings hesteeksperter til transport af heste, når det er varmt:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrollér temperaturen

Hesten bør ikke have det for varmt under transporten, men desværre er ventilationen i traileren eller transporteren ikke altid optimal.

Overvej, om du bør gøre nogle stop i løbet af køreturen, hvor du kan åbne, så der kommer frisk og kølig luft ind. Planlæg transporten, så du kører i de kølige timer, for eksempel tidlig morgen eller sen aften.

Sørg for masser af vand

Mange heste drikker mindre, når de transporteres. Det er derfor altid en god idé at lære hesten at drikke fra en spand, så det er lettere at sikre, den får vand nok på turen.

Ekstra salte og mineraler

En hest producerer fem liter sved under normalt arbejde. Hvis det er varmt i vejret, og den skal arbejde hårdt, så kan den faktisk producere helt op til femten liter sved.

Under gode forhold mister hesten to kilo væske i timen under transport, hvor det er fire kilo væske, hvis det er mindre gode forhold. Du kan derfor med fordel tilsætte elektrolytter på de dage, hvor hesten sveder meget, og I f.eks. skal køre til træning eller konkurrencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lad din hest hvile ud

At rejse tærer på hestens kræfter. Fire timers transport svarer til fire timers skridtarbejde.

Når du har nået din destination efter en længere rejse, skal hesten have tid til at hvile og komme sig. Derfor er det vigtigt at planlægge din rejse, så der er taget hensyn til det. Hvis du skal til en konkurrence, skal du sørge for, at du kommer i så god tid, at hesten kan komme sig, inden den skal præstere. Og det samme gælder, når I kommer hjem.

Her skal hesten også have et velfortjent hvil, inden træning eller anden aktivering sættes i gang.
Kontakter