Lyt til artiklen:

Så meget koster din hund eller kat

00:00
Hastighed: ???x
03:37

Abonnementsartikel

De fleste af os vil gå langt for at vores kæreste eje trives.

Det viser vi på mange forskellige måder. Nogle disker op med gourmetmad til katten, mens andre tager hunden til massage og svømning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men hvor mange penge bruger danskerne om måneden på deres kæledyr?

En ny undersøgelse, med besvarelser fra 800 hunde- og katteejere, viser, at den største gruppe af katteejere, 72 procent, betaler mindre end 1.000 kr. om måneden for at have kat.

20 procent har en månedlig udgift på mellem 1.000 og 1.999 kr.

Blandt hundeejerne er det 52 procent, der har en gennemsnitlig månedlig udgift på op til 1.000 kr., mens 32 procent af hundeejerne har svaret, at det koster dem mellem 1.000 og 1.999 kr. om måneden at have hund.

- Der er flere faktorer, der ligger til grund for den gennemsnitlige forskel i udgifterne for hhv. hunde- og katteejere: Katte spiser mindre mad end de fleste hunde og kræver generelt mindre udstyr. Samtidig besøger kattene ikke dyrlægen helt så ofte som hundene gør - noget der blandt andet afspejler sig i en lavere forsikringspræmie, forklarer Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstra udgifter hver måned

Det er de færreste kæledyrsejere, der har en udgift på 2.000 kr. om måneden.

Men, forklarer Lotte Evers, der kan være årsager, der kræver højere månedlige udgifter, for eksempel kan hundens størrelse spille ind eller hvis katten har brug for medicin eller specialfoder.

- Som tommelfingerregel kan man sige, at jo større kæledyret er, desto mere foder bliver der spist - men det kan også have en betydning hvilket foder man serverer og om man skal give tilskud eller særligt lækre godbidder. Der kan også være racemæssige forskelle, der gør at en given hund eller kat må oftere til dyrlægen og derfor er giver ekstra udgifter til dyrlægebesøg og også er dyrere at sygeforsikre. Har man ikke mod på opgaven selv, har nogle hunde f.eks. brug for regelmæssig klipning eller trimning på hundesalon, så der kan være flere årsager til, at man står med større omkostninger, forklarer hun.

- Er du meget aktiv med dit kæledyr og f.eks. går til særlig træning, deltager til mange konkurrencer, eller tager på udstillinger i ind- og udland, kan det månedlige udgifter stige betydeligt, fortæller Lotte Evers.

Udgifter varierer

Hun understreger, at selve købsprisen - den engangsudgift, du betaler for din nye hund eller kat, når du tager det med hjem - kun udgør en mindre del af de samlede udgifter, du vil have i løbet af f.eks. en hunds eller kats levetid, og det kan sagtens kan være 10-12 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden kan udgifterne variere igennem dyrets liv:

- Man skal forvente opstartsudgifter det første år, f.eks. til forskellige typer udstyr såsom kurve, kradsetræ, indhegning af haven, transportbure, snore, bur til bilen, kattebakke og meget mere. Dertil kommer eventuelt udgifter til hvalpekurser og sundhedsundersøgelser og vaccinationer hos dyrlægen. Desuden skal man tænke på, at de månedlige udgifter vil stige, hvis dyret på et tidspunkt får brug for dyrlægebehandling eller f.eks. får en kronisk, behandlingskrævende lidelse.

*Undersøgelsen blev gennemført af Xtreme på vegne af Agria. 441 katteejere og 412 hundeejere deltog.