Lyt til artiklen:

Mursejlerens reder skal bevares ved renovering

00:00
Hastighed: ???x
02:56

Abonnementsartikel

Nybyggeri og energirenovering af bygninger har mange fordele, men for fugle, der lever i bygningerne, er det ikke nødvendigvis en gevinst.

Det gælder især mursejleren, som lige nu er i fuld gang med at fodre sine unger. De venter på maden i reder bygget i små hulrum i høje bygningers facader, under tagudhæng og løse inddækninger eller bag ved nedløbsrør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den placering af reder gør mursejleren ekstremt sårbar over for renovering og nedrivning af bygninger.

Mursejlerne genbruger desuden som udgangspunkt den samme rede år efter år. Hvis reden er væk, opgiver de i mange tilfælde helt at yngle, og derfor er de særligt pressede i de moderne bymiljøer, hvor huse rives ned, og bygninger bliver energirenoveret, og det skal bygherrerne tage hensyn til:

Fuglereder er beskyttede af Jagt- og vildtforvaltningsloven, og bygherrer og husejere har derfor pligt til at beskytte reder i forbindelse med nedrivning eller renovering af bygningernes tage og facader.

Kan stoppe ombygning

- Som bygherre eller husejer skal man være opmærksom på, at man er forpligtet til at beskytte både fuglene og deres reder, hvis mursejlerne eller andre fugle yngler i bygningerne - også selv om det i nogle tilfælde kan virke lidt ubekvemt, siger specialkonsulent i Miljøstyrelsen Lasse Jensen.

Går du glip af tusindvis af kroner i støtte?

Se også:

Går du glip af tusindvis af kroner i støtte?

Han påpeger desuden, at det altid er forbudt at fjerne reder i yngletiden, mens de er i brug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Myndighederne kan med øjeblikkelig virkning stoppe en renovering eller ombygning i fuglenes yngletid, hvis der er reder med æg eller unger, som lider skade, eller hvis bygningsarbejdet forhindrer fuglene i at yngle. Reder, som fuglene genbruger år efter år, som mursejleren gør, er beskyttede året rundt.

Byggeri med plads til mursejlere

Se også:

Byggeri med plads til mursejlere

- Før man går i gang med en renovering skal man derfor undersøge, om der findes fugle og reder i bygningen, som man har pligt til at beskytte, og det kan være en god ide at søge råd hos en ekspert i de fugle, som er i bygningen siger Lasse Jensen.

Undersøgelserne af, om der er mursejlere i en bygning, skal helst ske i deres yngletid fra maj til august i året før, renoveringen går i gang.

Dispensation kan være nødvendig

Hvis det ikke er muligt at bevare redelokaliteterne i forbindelse med nedrivning eller bygningsrenovering, kan bygherren søge dispensation hos Miljøstyrelsen.

En eventuel dispensationen vil være afhængig af, at man opfylder visse vilkår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan for eksempel være at integrere særlige redesten i facaden i den renoverede bygning eller opsætte specielt designede redekasser, der kan erstatte de reder, som forsvinder eller bliver ødelagt.

Hvis en renovering ikke kan foregå uden for yngletiden, kan det desuden være nødvendigt at sætte midlertidige redekasser op uden på stilladset.