Lyt til artiklen:

Planter købt på nettet kan gemme på skadelige biller og plantesygdomme

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Abonnementsartikel

Det lyder måske ikke af meget: en tre centimeter lang bille, der er sort med hvide prikker og spiser bark.

Men billen Asiatisk Citrustræbuk, som normalt lever i Asien og USA, kan være ødelæggende for de danske skove, parker og afgrøderne på markerne, hvis den bliver ført til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tjek derfor, om planter eller frø købt over internettet har plantepas eller plantesundhedscertifikat med, opfordrer Landbrugsstyrelsen. Dokumenterne er en garanti for, at planterne er fri for alvorlige biller og plantesygdomme.

Afgørende for opsporing

Der findes omkring 200 forskellige alvorlige plantesygdomme og skadedyr, som myndighederne gør alt for at holde uden for EU.

- Det er helt afgørende, at vi kan spore eventuelle fund af dem tilbage til producenten. Problemet er, at man som borger ikke altid er klar over, hvor i verden planterne stammer fra, når man køber dem via internettet.

- Man kan risikere at indføre insekter og plantesygdomme, der kan være en katastrofe for vores natur, siger Kristine Riskær, der er enhedschef for Planter & Biosikkerhed i Landbrugsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra styrelsen.

Plantepasset skal følge planter købt over internettet indenfor EU, mens hvis planterne købes fra lande uden for EU, skal de følges af et plantesundhedscertifikat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En enormt smitsom virus

En plantesygdom med store konsekvenser er tomatskrumpevirus.

Virussens symptomer afhænger af hvilken type tomatplante, der er tale om. Men plantens blade vil typisk ændre farve, få pletter og blive rynkede. Frugterne bliver typisk gule og brune og får grønne striber. De kan også blive deforme, rynkede og få en uens modning.

Pas på den nye tomatvirus

Se også:

Pas på den nye tomatvirus

- Tomatskrumpevirus er enormt smitsom og kan ødelægge en hel tomatproduktion, hvis den rigtig får fat. Min anbefaling er derfor: Vær opmærksom på, hvor i verden produktet sælges fra, hvis du køber planter eller frø på internettet, siger Kristine Riskær.

Gælder også frø

Bliver frø købt i et land, der ikke er et EU-land, skal de også have et plantesundhedscertifikat. Frø kan nemlig, ligesom planter, indeholde alvorlige sygdomme og skadedyr, der kan true danske afgrøder.

Frø købt fra en forhandler via en webbutik inden for EU, behøver kun plantepas på visse arter, gør Landbrugsstyrelsen opmærksom på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder tomat, peberfugt, løg, porre, ært og bønne.

Hvad du selv kan gøre:

  • Vær opmærksom på, om der følger et plantepas eller plantesundhedscertifikat med, når du køber planter eller frø online.
  • Undersøg dine indkøbte planter og frø for borehuller, æg, larver, biller og misfarvninger som tegn på sygdomme.
  • Har du mistanke om, at der kan være tale om fund af en alvorlig skadegører, har du pligt til at anmelde fundet til Landbrugsstyrelsen på www.plantesundhed.dk. Her kan du uploade et billede af fundet og notere findestedet.

Kilde: Landbrugsstyrelsen.