Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
AI software skal optimere solcellerne
"Midtjysk distributør baner vejen for en softwaretjeneste, der udnytter AI til at maksimere effektiviteten af solcelleanlæg. Samtidig skaber de en alliance mellem det danske AI Power og Huawei Digital Power, hvilket lover en spændende fremtid for grøn teknologi".
Det skriver distributør ad solcelleanlæg Co2Pro i en pressemeddelelse.
Ifølge Co2Pro kan AI-tjenesten, IntelliCharge.AI, optimere solcelleanlæg med batterisystemer og dermed skabe store besparelser på elregningen - op til 45 procent, når IntelliCharge.AI aktiveres.
Det er Co2Pro's mangeårige tætte samarbejde og partnerskab som distributør med Huawei Digital Power, der er baggrund for kontakten mellem AI Power og Huawei's udviklingsafdelinger.
Dette har gjort det muligt for IntelliCharge.AI at understøtte nye og eksisterende Huawei solcelleinvertere og batterisystemer for første gang.
- Det er sjældent, at man ser en mindre dansk startup samarbejde direkte med en af verdens største teknologikoncerner. Vi har valgt at bruge alle vores relationer og forbindelser ind i Huawei for at hjælpe AI Power videre i deres produktudvikling og nu understøtte et af verdens største brands inden for solenergi, siger Jan Østergård, salgschef i Co2Pro.
Eneret på salg
Co2Pro har eksklusiv eneret til salg og distribution af IntelliCharge.AI til Huawei de næste to år i Danmark.
Tjenesten går i officiel beta den 18. juli 2024, hvor interesserede med kvalificerede og understøttede enheder gratis kan tilmelde sig programmet, der forventes at forløbe over 6-8 uger, hvorefter den endelige tjeneste lanceres på markedet ultimo september måned.
- Samarbejdet med Huawei handler ikke kun om at spare kunder for endnu mere på deres elregning; vi ser det som afgørende for at sikre vores ansvar i en grøn og bæredygtig fremtid for kommende generationer. Forandring kræver mod, og vi er taknemmelige for Co2Pro's støtte, da vi sammen har lykkedes med at få Huawei, som verdens største producent af solcelleinvertere, til at støtte op om vores løsning, siger direktør Claus Blicher, AI Power's CEO.
Når IntelliCharge.AI Huawei frigives til salg senere på året, bliver det tilgængeligt for både private og erhvervskunder.