Lyt til artiklen:

Ny brændekløver passer ind i skovprogrammet

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

På den nyligt overståede Langesømesse havde Fransgård Maskinfabrik A/S medbragt en nyhed.

Siden starten i 1967 har Fransgård udviklet et stort program af maskiner til markarbejde, vedligehold af veje og skovbrug, så det var kun et spørgsmål om tid, inden at man føjede en brændekløver til sortimentet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er nu sket.

- Vi fik en del forespørgsler fra vores kunder i udlandet, om hvorvidt vi kunne lave en brændekløver. Det har så medført, at vi har udviklet en brændekløver med syv tons trykkraft. Den kan tage op til 70 centimeter brænde, og den kan dele brændet i enten to eller fire stykker, fortæller Jens Ploug fra Fransgård.

rich-media-2
Den store skærm skal være på plads, før maskinen kan startes. Foto: Bo Andersen.

Sælger i hele verden

At forespørgslerne på den nye brændekløver kommer fra udlandet er ikke overraskende, da firmaet har forhandlere i stort se alle verdensdele.

Alle producentens maskiner designes, udvikles og produceres på firmaets egen fabrik i Danmark, så der er styr på alle processerne, før maskinerne kommer på markedet.

rich-media-3
Brændekløveren er to-hånds betjent. Foto: Bo Andersen.

Fokus på sikkerhed

Men når man kaster sig over fremstilling af en brændekløver med så mange kræfter, så er der en del ting, der skal være styr på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har selvfølgelig være inde at se på sikkerheden omkring sådan en brændekløver. Der er jo kommet et nyt EU-direktiv, så vi skal selvfølgelig være dækket forsvarligt ind, siger Jens Ploug.

Den nye brændekløver er således udstyret med en stor skærm, som beskytter under arbejdet, og når skærmen er slået op, kan maskinen af sikkerhedsgrunde ikke aktiveres.

- Derudover er den to-hånds betjent - som den skal være - og den er bygget op, så den har en hurtig og langsom hastighed. Det vil sige, at fremkørselshastigheden i cylinderen kan justeres, så man hurtigt kan komme frem til træet, og så kører den langsomt igennem, forklarer Jens Ploug.

- Og der er selvfølgelig også hurtig retur.

Brændekløveren er hydraulisk og skal trækkes af en traktor, der helst skal kunne levere et tryk på 180 bar. Den har traditionel tre-punkts montering, så den er nem at flytte.