Lyt til artiklen:

Overskudsmaterialer fra skur blev til garage til robotplæneklipper

00:00
Hastighed: ???x
02:12

Abonnementsartikel

Idéen kom til under byggeriet af familiens skur.

- Da vi fik bygget skuret færdig, havde vi nogle materialer tilbage til beklædning, og der tænkte jeg: Det kunne da være meget sødt at bygge en mini-kopi til robotten, som jo står næsten ved siden af, fortæller Mads Spanggård til Fritidsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var sådan, familiefaren gik i gang med selv at bygge den en meter brede garage til deres robotplæneklipper.

Input fra andre entusiaster

Tegningerne med dimensionerne til robotgaragen havde faktisk ligget i flere år.

- Overskudsmaterialerne fra skuet lå alligevel og fyldte, og så tænkte jeg: At nu var det nu. Jeg satte lidt tid af til at bygge ud fra min tegning og ændrede lidt på målene, for jeg ikke har prøvet at bygge sådan noget før. Så jeg gav det et skud. Det vigtigste var, at det skulle ligne vores skur, fortæller Mads Spanggård med et smil.

rich-media-2
Sådan ser skuret ud, som robottens garage er inspireret af. Privatfoto.

Da han blev færdig med mini-garagen, lagde han et billede op af resultatet i en Facebook-gruppe for robotplæneklipper-entusiaster.

- Det, jeg lagde mest mærke til, var nok en bemærkning til, om det kunne blive for varmt inde i mini-garagen og gå hen og skade robotten? Men det er også en af grundene til, at der er åbent foran og ingen port er, fortæller Mads Spanggård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For når robotten står derinde og lader op, så genererer den en masse varme i batteriet, og det kan skade elektronikken. Men jeg holder lidt øje med, om der bliver for varmt derinde. Så det er jeg selvfølgelig obs. på, selvom det er bygget åbent, siger han.

Et hyggeligt hobbyprojekt

Det lille projekt fra forsommeren kan forekomme unyttigt, og det er også pointen.

rich-media-4
Mini-garagen undervejs. Privatfoto.

- Det er jo ikke nødvendigt for robotten, at den bor i egen garage. Den kan tåle at stå ude, så garagen er bare en gimmick, noget sjovt at have, siger Mads Spanggård, som af og til får en idé til hjemmet, han prøver af.

- Jeg kan rigtiggodt lide at gå og lave sådan nogle småting og gå og hygge lidt med det, siger han.