Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Myggeart opdaget i 40 millioner år gammelt ravstykke
En vestjysk ravsamler fandt i 1960'erne et unikt myggefossil uden at vide det.
Nu har forskere fra Københavns Universitet undersøgt det cirka 40 millioner år gamle rav, som indeholder det første fossil af en rovsvampemyg, som tilhører en sjælden slægt. Forskningen bidrager med ny viden om myggeartens udbredelse og fortidens biodiversitet.
Det skriver Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse
- Det er første gang, nogen finder et fossil med myg fra den her slægt, som vi ellers kan troede levede i Japan og Nordamerika, siger Alicja Pe?czy?nska, Ph.D.-studerende ved ?ód? Universitet og Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
- Fundet viser, at denne type af myg altså også var udbredt i Europa i tidligere tiders klima, og det giver os ny viden om, hvordan myggen har spredt sig på Jorden, siger Alicja Pe?czy?nska, som har udført beskrivelsen af myggen.
Et slags "missing link"
Ravklumpen har ligget gemt i museets 70.000 stykker store ravsamling, indtil den for nylig blev fundet frem fra gemmerne og underkastet en grundig undersøgelse.
Her var et polsk hold af insektspecialister i stand til at identificere myggen indeni ravklumpen som en uddød art i en sjælden slægt af rovsvampemyg - en myggeslægt, der kun har nulevende arter i Hokkaido, Japan og i Californien, Nordamerika.
Forskerne mener, at myggen er et slags "missing link", der binder to sjældne nulevende slægtninge - der kun findes i Japan og USA - sammen. Afstanden over landjord har ellers været et mysterium for forskerne, men fossilet viser, at vejen kan have gået over Europa.
- Indtil nu har vi haft en underlig fordeling af den her myggeslægt med mange tusinde kilometer imellem. Derfor giver det mening, at vi nu finder den i Europa, som ligger cirka midt imellem Japan og Nordeuropa, siger Ph.D.-studerende Alicja Pe?czy?nska.
Fundet ved Vesterhavet
For at blive klogere på myggen indkapslet i rav, begyndte forskerne med at pudse ravklumpen helt blank og gennemsigtig, da den var sløret og svær at se igennem efter de mange år i havet.
Bagefter udarbejdede forskerne et kemisk fingeraftryk af ravet, for så at bekræfte det som baltisk rav, undersøge fossilet og artsbestemme insektet. Det kunne forskerne ved hjælp af et avanceret kamera og et spektrometer.
På baggrund af analysen vurderer forskerne, at myggen for 35-40 millioner år siden fløjt rundt i enorme fyrretræsskove i det område, vi i dag kalder Skandinavien. Her er myggen blevet fanget i en klump harpiks på et træ, som floder, havstrømme og gletsjere i den sidste istid senere har ført med sig hele vejen til Vesterhavet.
- Her fandt en vestjysk ravsamler ved navn C.V. Henningsen ravklumpen tilbage i 1960'erne. Han solgte den til Statens Naturhistoriske Museum sammen med resten af hans samling., fortæller Lars Vilhelmsen, som er professor og kurator for ravsamlingen.
- Da myggearten ikke er beskrevet før, har vi opkaldt den efter ham, og den hedder derfor Robsonomyia henningseni, fortæller han.
Forbliver i ravet
At undersøge myggen inde i selve ravklumpen, er det bedste, forskerne kan gøre, fortæller professoren.
- Stort set alt det organiske materiale i myggen er for længst blevet nedbrudt, så det er kun en hul skal. Prøver man på at fjerne den fra ravet, smuldrer den bare, siger Lars Vilhelmsen.
- Derfor er det bedste, vi kan gøre, at studere den inde i ravet. Insekter fanget i rav kan studeres næsten lige så præcist, som deres nulende slægtninge ved hjælp af mikro CT-scanninger, siger han.
