Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Perfekt traktor til smalle områder
Størrelsen betyder noget, når vi taler om traktorer.
Ofte handler det om endnu flere hestekræfter og endnu større hjul, men faktisk går det nogle gange den anden vej.
Det er tilfældet med den nye Ferrari Cromo 35 AR Junior fra Sønderup Maskinhandel.
For den er nu blevet endnu mindre.
- Normalt vil sådan en traktor være 100 til 105 centimeter bred, men på den her model har man placeret hjulene endnu tættere sammen, ligesom man har udskiftet skærmene med gummiskærme, så nu er vi helt nede på 77 centimeter i bredde, fortæller Ole Hosbond, Sønderup Maskinhandel.
- Det er der ikke mange andre, der kan præstere.
Perfekt til trange områder
Den nye Ferrari er dermed perfekt til smalle rækker og indgange, som på for eksempel anlægsgartnerier, planteskoler, i drivhuse og på vinmarker
Maskinen kommer med en tre-cylindret Kubotamotor, der leverer 25HK.
Den har en 12-trins gearkasse (8 fremadgående og 4 baglæns), firhjulstræk, PTO med 540 rpm samt en løftekapacitet på 500 kilo med mulighed for opgradering til 950 kg med to-cylinder option.
Kan beholde redskaberne
Og netop redskaberne er en vigtig del af en traktor.
Derfor har Sønderup Maskinhandel konstrueret et nyt ophæng, således at kunder, der allerede har en del af firmaets redskaber, kan fortsætte med at bruge dem med den nye traktor.
- Vi er i fuld gang med at konvertere alle vores redskaber. Vi har lavet et nyt ophæng, så vi tager bare det gamle af og sætter det nye på. Så kan man fortsætte med at bruge redskaberne, siger Ole Hosbond.
Ferrari Cromo 35 AR Junior har en driftsvægt på 975 kilo, og selv om der er tale om en endnu mindre kompakttraktor, så har producenten under konstruktionen haft øje for førerkomfort.
Det vil sige, at førerpladsen er udstyret med let tilgængelige kontroller, og gearskiftehåndtagene er strategisk placeret under rattet for at maksimere pladsen.