Lyt til artiklen:

Tag en dag på landet med familien

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Abonnementsartikel

Træk i gummistøvlerne, tag familien i hånden og gå på opdagelse i dansk landbrug.

Søndag den 15. september er der mulighed for at komme helt tæt på kalve, grise og høns, komme med op i de store landbrugsmaskiner eller høre om, hvordan man producerer kirsebærvin eller biogas, når i alt 58 landbrug og virksomheder åbner portene op for nysgerrige gæster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formålet med Åbent Landbrug er at give alle, der har lyst, en mulighed for at komme helt tæt på landbruget, forklarer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

- Som landmand arbejder man ikke kun med at dyrke mulden eller passe dyrene, men også med at deltage i den åbne dialog om vores fødevarer og produktionen af dem. I takt med, at spørgsmål om bæredygtighed og klima fylder mere og mere i landbruget, er behovet for at se produktionen endnu vigtigere, siger han.

58 muligheder

I år åbner 58 landmænd og virksomheder dørene op for nysgerrige danskere, der kan lære mere om både køer, grise, får, geder og alt det, der vokser på markerne og buskene.

Derudover er der mulighed for at besøge virksomheder og lære mere om produktionen af blandt andet mejeriprodukter, dyrkning af forskellige grøntsager og planteforædling.

- Det er en meget bred palette af værter, vi har i år. Der er virkelig noget for enhver smag og alder, med aktiviteter for både børn og de barnlige sjæle, siger Jan Morre Christensen, projektleder, Åbent Landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kan gæsterne i år også blive klogere på klima og landbrug. De vil blandt andet blive mødt af skilte, hvor de kan se, hvilke natur- og klimatiltag der er på den gård, de besøger.

I år er det også muligt på 10 forskellige gårde rundt i landet at bygge sit eget insekthotel. Et nyt samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og Landbrugslotteriet.

Og så er der, som altid, garanti for sjove oplevelser, halm i lommerne og masser af frisk luft.

Det hele er gratis og foregår søndag den 15. september fra klokken 10-16. Du kan book en billet hos den landmand eller virksomhed, du gerne vil besøge, på aabentlandbrug.dk.