Lyt til artiklen:

El-traktor fra 1959 var med til at hjælpe NASA i rummet

00:00
Hastighed: ???x
05:52

Abonnementsartikel

Allerede for 100 år siden var der tanker om at finde alternative energikilder end det, man kendte. Flere virksomheder arbejdede allerede med elektricitet og især brændselsceller; heriblandt amerikanske Allis Chalmers, som hører under det, vi kender i dag som AGCO-gruppen, hvor vi finder mærker som Fendt, Massey Ferguson og Valtra.

McLeod County Museum står der en sjældenhed fra de tidlige dage af elektrisk traktordrift, hvor en hvis traktor i år kan fejre sit 65-års jubilæum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Et stort instrumentbræt skulle holde øje med tankene og forholdene i "motoren" Ellers ses en masse tanke med både propan og gas, der var gemt under traktoren. Det eneste, man ikke kan finde info om, er, hvor langt den kunne køre, men udnyttelsen var allerede der bedre end forbrændingsmotoren. Foto: Smithsonian og The Weekend.

NASA

Det er Allis Chalmers Fuel Cell Traktor, som hjalp amerikanske NASA (National Aeronautics and Space Administration) på vejen til månen ved brug af alternative måder at få energi på. Faktisk tog man nogle af hoveddele direkte fra traktoren i brug på Apollo-rumprogrammet, hvor rumraketter var i rummet og brugte teknikken fra traktoren.

Den blev hevet ind i 1960 af NASA fra Allis Chalmers til brug i Gemini-rumfartøjet, fløjet som forberedelse til Apollos månemission, fordi man skulle have noget, der kunne bruge energien bedre end fossile brændstoffer.

Allis Chalmers Fuel Cell Traktor

Traktoren er bygget på en D12-model og kraftigt modificeret for at få plads til det, der fik den til at køre; nemlig brændselsceller.

I modsætning til de batterier, vi kender i dag, som er designet til at opbevare elektricitet i en periode, producerer en brændselscelle energi med det samme gennem en kemisk reaktion.

Denne Allis Chalmers havde 1008 brændselsceller, organiseret i 112 sektioner med ni celler pr. enhed, hvor gassen blev transporteret ind via små rør langs traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var ikke noget ladestik på traktoren, da brændselscellerne selv producerede strømmen, når propan og ilt blev blandet og skabte et restprodukt af vand og kuldioxid, som skulle drive brændselscellerne til at generere elektricitet.

Det var især dengang en meget kompliceret metode, der ikke lige var noget, man kunne reparere på værkstederne selv. Dette er måske en af grundene til, at teknologien dengang ikke blev udbredt, selvom det at udnytte energien var nemmere end med en almindelig forbrændingsmotor.

rich-media-6
På med en to-furet plov og så afsted det gik igennem mange hektar. Det var et mesterværk, der ikke sagde en lyd, når den kørte, og var nemmere at styre hastigheden med, da den var trinløs hele vejen på grund af det elektriske. Foto: Smithsonian og The Weekend.

Opbygningen

Der løb rør fra gastankene ind i hver brændselscelle, og hver celle havde også en lille manifold, der førte udstødningen ud. Det var mere ren luft end en forbrændingsmotor udledte, men dengang gik man ikke så vældig meget op i det som i dag; det var mere udnyttelse af energien.

I bunden og toppen af "motoren" var der elektriske skinner, som førte strømmen til den elektriske motor.

Gasbeholderne og propanbeholderne var placeret forskellige steder på traktoren; både under og bagpå traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at styre traktorens fart var der ingen egentlig gearkasse. Det var ikke nødvendigt og en af fordelene, man så med færre dele, hvilket gjorde maskinen mere driftssikker, ligesom vi ser med elbiler i dag, der har færre dele og kun en lille gearkasse, der selv regulere.

Den elektriske motor sad lige under føreren, hvor gearkassen normalt ville sidde på en traktor, og den var forbundet med brændselscellerne, som leverede strømmen.

rich-media-8
For at styre fremdriften var der en kontrolboks til venstre for føreren, der regulerede mængden af elektricitet, der blev sendt igennem. Det samme gjaldt, når traktoren skulle bakke eller køre fremad kunne chaufføren bare dreje på et håndtag over kontrolboksen. Foto: Smithsonian og The Weekend.

Traktoren vejede 2,4 tons, og brændselscellerne kunne producere elektricitet nok til at drive en elektrisk motor, som Allis Chalmers havde udviklet.

Den kunne generere hele 20 hestekræfter, hvilket på det tidspunkt var en ydeevne, man så på mange diesel- eller benzindrevne traktorer, men der var en rivende udvikling i den tid, og flere hestekræfter var muligt.

Brændselscellerne var allerede kendt mange år før, men kom ikke i praksis. Ideen til det kom i 1801, og det var første gang, man så en traktor og denne opbygning blive drevet af elektricitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man forestillede sig dengang, at brændselsceller kunne bruges i biler, busser og små lastbiler i storbyer, og at hvert hjem måske en dag ville have en brændselscelle, fordi man så en mangel på olie i fremtiden samt den bedre udnyttelse af energien på en brændselscelle.

rich-media-10
Her ligger på en simpel forklaring hele konceptet. Propan og luft til cellerne. I cellerne sker reaktionen og danner elektricitet, der fører strømmen videre igennem skinner til Allis elmotoren, hvor der går minimalt energi til spilde. Grafik: Smithsonian og The Weekend.

Forud for sin tid

Selvom den tid lå langt ude i fremtiden, var de dengang ikke helt forkerte i deres forudsigelser. Vi er allerede kommet langt, men måske gået lidt andre veje, men teknikken fra Allis Chalmers bruges i dag.

Traktoren blev første gang vist frem for offentligheden i 1959, og den kunne nemt trække en standard 2-furet plov og pløjede en helt mark første gang uden problemer.

Selvom det var en succes, var teknologien så langt fremme, at man i stedet så et større potentiale i dieselmotorer i den tid.

Folk, regeringen og mange andre var faktisk ret så tilfredse med at brænde fossile brændstoffer af dengang, at de ikke så de miljømæssige fordele i den. Så det var allerede et minus for dem, da der var nok forbrændingsmotorer på markedet, og alt kørte sådan, så det var fremtiden, mente regeringer, og hvis man spurgte folk på gaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men traktoren viste vejen til de el-traktorer, vi ser i dag, og allerede i 2009 videreudviklede New Holland den selv samme teknologi ved at præsentere en brinttraktor, der kun udleder vand og damp til atmosfæren, og videre til i dag, hvor vi også ser brændselsceller brugt.

rich-media-12
New Holland tog teknologien videre med brug af brint i brændselsceller i 2009 med denne første generation af deres koncept. Foto: Arkiv

Vil du se den og lære mere om denne spændende traktor, ja så det en tur til 'McLeod County Historical Museum' der er en del af 'Smithsonian National Museum of American History' der ligger i Hutchinson USA.

Kilder: Fuel Cell Paces Power Allis-Chalmers publication (Bog) - NASA SpinoffThe Weekend Historian - Hydrogen SocietiesMaskinbladet