Lyt til artiklen:

Solid og træfsikker svensk zero-turn

00:00
Hastighed: ???x
04:10

Abonnementsartikel

For bare et par år siden var en zero-turn klipper en stor, ofte dieseldrevet plæneklipper, der blev styret ved hjælp af styrestænger. Siden er der kommet forskellige udgaver, blandt andet med joystick-styring, eller ligefrem med "bilrat", og i mange tilfælde er dieselen skiftet ud med batterier.

Sidstnævnte er også tilfældet med Cramers zero-turn maskine model 82ZT107. Til gengæld holder man fast i styrestængerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cramer er en svensk zero-turn klipper, som er designet og udviklet i Jönköbing.

Model 82ZT107, som vi her på FriGear fik stillet til rådighed, er den mindste i producentens zero-turn serie, men det betyder ikke, at den er lille.

Maskinen er en del af Cramers 82V-batteriserie, som omfatter alt fra løvblæsere, fliseskærere og robotplæneklippere til hækkeklippere og sneryddere.

rich-media-3
Seks stk. 82V-batterier sørger for kræfterne. Foto: Jørgen Ahler

82V batteriserie

Cramer 82ZT107 er udstyret med ikke mindre end seks 82V-batterier. Klippebordet er på 107 centimeter, og med de to 1,2 kW-motorer kan maskinen slå op til 10.500 kvadratmeter på en opladning.

Vi er med andre ord ovre i den store afdeling for plæneklipning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hastigheden går fra 0 til 12,9 kilometer i timen, når det går fremad, og op til fem kilometer i timen baglæns. Klippehøjden går fra 38 til 114 millimeter og kan indstilles i syv forskellige højder.

Den klipper med to knive og er udstyret med 4G-forbindelse, så man kan nå den med en mobilapp - og ikke mindst, så er den tyverisikret.

Cramers zero-turn maskine er lavet i solidt stål, og - som nævnt - kommer den med styrestænger. Via et display, der sidder ved højre hånd, har man blandt andet direkte adgang til maskinen køremodes: langsom, mellem og hurtig.

Også på displayet kan ma styre knivhastigheden, afhængig af, hvilken græstype, man er i gang med at slå.

rich-media-5
Over hver kniv sidder en 1,2 kW motor. Foto: Jørgen Ahler.

Hurtig af og på

I den praktiske afdeling er en af fordelene ved en zero-turn klipper, at man så nemt kan stige af og på. Der er intet, der sidder i vejen, og man stort set springer i gang med arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra førersædet har man fuldt udsyn til kanten af klippebordet, hvilket gør det nemt at slå græs tæt på forhindringer, og når man først har styr på styrestængerne, så er der så meget ro på arbejdet, at man risikerer at døse lidt hen, hvis man ikke passer på.

Selv om 82ZT107 er den mindste i Cramers zero-turn serie, så er den stadig bred nok til at slå store arealer på ingen tid. Det betød for eksempel, at vi kunne slå en 500 kvadratmeter plæne på et par minutter.

Skift af både køre-mode og knivhastighed kan foretages under kørsel, og selv om indstillingen af klippehøjde foregår manuelt, kan man uden videre foretage ændringer fra førersædet.

Samlet betyder det, at man stort set ikke behøver at rejse sig fra sæde under klipning af selv store og afvekslende arealer.

Vi testede maskinen på både jævne og ujævne områder, og der på intet tidspunkt nogen slinger i valsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konklusion

Cramer 82ZT107 er på alle måder en klassisk maskine, naturligvis fraset, at den er batteridrevet. De to el-motorer er placeret direkte på hvert sit baghjul, hvilket gør den ualmindeligt manøvredygtig.

Sædet er komfortabelt og kan selvfølgelig indstilles efter behov, men det som er det mest markante ved maskinen, er følelsen af kontrol og kvalitet.

Styrestængerne er millimeter præcise, hvilket vil sige, at når man sætter maskinen i langsomste hastighed, er der ingen problemer med at slå tæt på blomsterbede eller husvægge.

Og har man travlt - og godt udsyn - har man fuld kontrol selv ved højere hastigheder.

Cramer 82ZT107 er svensk kvalitet, når det er bedst.

rich-media-9
De digitale display giver nemt overblik over batteriforbrug. Foto: Jørgen Ahler.