Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny armklipper har givet flere opgaver
Saven for enden af den lange teleskoparm på den Bomford-armklipper, entreprenørvirksomheden Jesper Horn Maskinudlejning for nylig har købt hos KSM Maskinservice, er ude på en af sine første opgaver. I dette tilfælde er den monteret med en sav til en opgave hos en landmand på Odder-egnen i Østjylland.
- Jeg har længe overvejet at få en stor armklipper, og efter en dialog med Henrik Bergholdt fra KSM, faldt valget på denne Falcon Evo Telescopic, der er en af de større modeller, som giver mig mange muligheder, fortæller Jesper Horn om tilføjelsen til maskinparken.
Han driver enkeltmandsfirmaet fra Hovedgaard, hvor han laver en lang række forskellige opgaver for både offentlige og private - herunder gravearbejde ved udstykninger, arbejde ved jernbanen og diverse kommunale opgaver.
Monteret på bagakslen
- Armklipperen her betyder også, at jeg kan benytte min Valtra Q traktor til flere forskellige opgaver, siger han og tilføjer, at han indtil videre er meget tilfreds med nyindkøbet.
Falcon Evo Telescopic er en flagskibsmodel fra Bomford med en rækkevidde på hele 6,5 meter til siden og yderligere godt en meter mere opad. Den er monteret på bagakslen, hvilket er unikt for Bomford-modellerne, forklarer Henrik Bergholdt fra KSM Maskinservice, der er dansk importør af udstyr fra Bomford Turner.
- Montering på bagakslen betyder jo, at den bliver ekstremt stabil. Og med Jesper Horns Valta-traktor er det et kanon-setup, som ikke findes bedre, siger han.