Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
At være arborist kræver is i maven
Hvert år rammes Danmark af efterårsstorme, og de senere år er de voldsomme uvejr blevet hyppigere og hårdere.
Det medfører kaos med oversvømmelser mange steder i landet, men ud over huse og virksomheder med vandfyldte kældre, så lægger de voldsomme storme også masser af store træer ned.
Og det kan være yderst farligt.
Derfor er både private og det offentlige i højere grad blevet opmærksomme på at få gjort noget ved store træer, der står i nærheden af boliger.
Det mærker man hos firmaet Treecarefyn, der er ejet af Jakob Andersen.
Han er uddannet skov- og naturtekniker og arborist ved skovskolen i Nøddebo, der hører under Københavns Universitet. Og han har specialiseret sig i træfældning og topkapning af de såkaldte risikotræer.
- Jeg beskæftiger mig meget med træpleje og vurdering af risikotræer. Det har jeg gjort siden jeg blev færdiguddannet i 2016, fortæller han.
- At være arborist er ikke bare at gå ud og fælde et træ. Tit bliver jeg kaldt ud til at give et tilbud på at fælde et træ, men ofte kører jeg derfra og har overtalt kunden til ikke at fælde træet, men måske beskære det i stedet for. Mange ser bare et stort træ, der ser ud som om, at det kan vælte. Det er selvfølgelig ikke så god en forretning, siger han med et grin.
Lang offentlig proces
Jakob Andersen arbejder både med private og det offentlige. Når det er private borgere, der ringer og er bekymret for et træ, der hælder faretruende, er arbejdet mere ligetil. Han vurderer om træet kan reddes, eller om det skal fældes, men når det er for det offentlige, så er der andre udfordringer.
- Lige nu har jeg for eksempel en opgave med et stort træ i Nyborg. Her starter jeg med at tjekke tinglysningen for en eventuel fredning. Lige i det her tilfælde fandt jeg ud af, at træet er bevaringsværdigt, og så skal man passe på, siger han.
- Men træet er sygt, så her går processen gennem kommunen, som laver en ansøgning til fredningsnævnet. Jeg har så lavet en indstilling med en beskrivelse af træets sygdom, og hvad den er angrebet af. Udfordringen er, at sådan en proces kan tage lang tid, og i mellemtiden står træet og er farligt.
Ikke højdeskræk
Når arbejdet med enten at redde et træ eller fælde det, foregår det ved hjælp af en lift, men når det ikke kan lade sig gøre på grund af pladsmangel, så er det klatrearbejde, som dagen står på.
- Jeg kan heldigvis godt lide at klatre i træer. Det højeste, jeg har været oppe, er vel omkring 25 - 30 meter. Og så skal man ikke lide af højdeskræk. Fysikken skal være i orden, og man skal have is i maven, når man hænger i et reb i de højder og arbejder med en kædesav, fortæller arboristen.
- Under arbejdet bruger vi meget nedfiring. Det vil sige, at vi sætter en bremse fast i bunden af træet. Så kan jeg fastgøre et reb til den gren, der for eksempel hænger over et drivhuset eller lignende, og så sænker min makker den langsomt til jorden, når jeg har savet den over.
Maskiner og udstyr
Arbejdet som arborist kræver i sagens natur både meget maskineri og klatreudstyr. Og det kan nemt løbe op i mange tusinde kroner, ikke mindst i disse dage, hvor offentlige institutioner gerne ser, at maskinerne er elektriske.
- Kommunerne ser gerne, at vi bruger el-save. Men det er bare ikke altid, at det kan lade sig gøre. For eksempel til de store træer. Jeg har blandt andet en Stihl 880 på 121 kubik, som var den største serieproducerede motorsav, da jeg købte den. Og den kan jeg ikke erstatte med en el-sav. Men jeg kan godt lide de eldrevne kapsave. De er noget nemmere at arbejde med, når man hænger oppe i seletøjet, siger Jakob Andersen, mens han gør den kæmpestore Stihl kædesav klar til dagens arbejde.
I disse dage er den nemlig godt gang i biksen. Risikotræerne skal vurderes, inden de store storme dukker op. Meget af arbejdet i præventivt og kræver, at man er i gang i god tid.
