Lyt til artiklen:

12 traktormærker på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Abonnementsartikel

Hele 12 traktormærker er på plads, når Agromek i slutningen af november samler landbrugsbranchen til fire dage med fokus på nyheder, nye relationer og samarbejder, handler, inspiration og vidensdeling.

At det er lykkedes at tiltrække forhandlere og importører af så mange traktormærker vækker stor begejstring i Agromek-ledelsen, der netop har haft som mission at tiltrække så mange som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De besøgende på Agromek har efterlyst flere traktorer, og af samme grund er det en stor glæde at vi nu er oppe på 12 traktormærker. De er spredt ud på nogle af messens største stande i fem af de største haller, så der bliver nok at gå på opdagelse i, konstaterer Claus Hermansen, direktør, Agromek.

De 12 bekræftede traktormærker er: Case IH, Claas, Deutz-Fahr, Fendt, JCB, John Deere, Kubota, Massey Ferguson, McCormick, New Holland, Valtra og Zetor.

- Traditionen tro deltager vi i Agromek, og vi glæder os til endnu engang at byde nye og eksisterende kunder velkommen på vores stand. Igen i år vil vi vise, hvad Kubota kan tilbyde kunderne på både traktor- og redskabssiden, og vi medbringer et stort udvalg, så vi er i stand til at vise de mange valgmuligheder, siger Lars Rævsager, salgs- & marketingchef, Nellemann Machinery (Kubota).

rich-media-2
Udpluk af traktorer på Agromek. Pressefoto: Foto: Agromek/Lars Møller.

Agromek finder sted i MCH Messecenter Herning 26.-29. november 2024.