Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Premiere til helt ny Weidemann
28 års tæt samarbejde mellem Stemas A/S og den tyske maskinproducent Weidemann er grunden til, at der ikke går mere end 14 dage fra verdenspremieren på tyskernes nye fire tons hjullæsser Weidemann 2060, til fabrikken i Korbach sydøst for Dortmund sender den nye til Herning, hvor den får hovedrollen på Stemas' stand på Agromek.
- Vi er naturligvis glade for at kunne levere en absolut danmarkspremiere på den nye 2060'er blot to uger efter, at Weidemann selv har præsenteret maskinen på den tyske hjemmebane. Verdenspremieren bliver på den internationale landbrugsudstilling EuroTier i Hannover, fortæller direktør Robert Kjærgaard hos Stemas.
Weidemann 2060 kommer til at afløse modellen 2080 både som almindelig hjullæsser på fire tons og i teleskoplæsser-versionen, som tynger badevægten med yderligere 500 kg. Derudover er der tale om en ny model med en række justeringer og nye features.
Blandt andet er kabinen er blevet nydesignet, og døren er blevet forøget med 10 centimeter i bredden.
Kohler er foretrukket som motor-leverandør i stedet for Deutz, som har leveret til Weidemann 2080. Der er 57 heste til rådighed, og mulighed for at vælge mellem 20 og 30 km/t som tophastighed.
Fra mindste til største
Den nye hjullæsser får hæderspladsen i Herning, hvor Stemas også præsenterer andre medlemmer af Weidemann-familien.
- Vi har valgt at koncentrere os om netop Weidemann, som vi til gengæld viser lige fra den mindste 1600 kg model 1140 til den største 11 tons Weidemann 9080. Fra vores import af Wacker Neuson medbringer vi forskelligt komprimeringsgrej, som blandt andet pladevibratorer, siger direktør Robert Kjærgaard.
Agromek finder sted fra den 26. til 29. november.