Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
OK Plast tager høhækken ud af hjørnet
Hos OK Plast har de gentænkt høhækken. En ting, man ofte ser monteret i hjørner af båsene. En montering, der blandt andet kan være udfordrende, når det kommer til udmugning.
Derfor har OK Plast lavet en hæk, der kan monteres på en lige væg i stedet.
- Samtidig har vi den spidsfindighed, hvor vi kan støbe den med en bund, så den også kan hænge på gangen, hvor hesten æder gennem en åbning i boksen, forklarer John Bergene-Hansen, som er indehaver af den Horsens-baserede virksomhed, der viste sig frem på Eurotier-messen i Hannover.
Den løsning skal sikre, at hesten ikke får spredt høet for alle vinde, hvis der er tale om en boks-model med en åbning, hvor der skal fodres på gulvet foran boksen.
Rundballering
Også til fodring på marken har OK-plast ny, i form af en foderring til rundballer.
- Den består af en inderring og en yderring. Man sætter rundballen i inderringen, sætter overringen på, og mens hestene æder, falder ringen ligeså langsomt ned. Ellers har hestene det med at strø det ud over det hele, siger John Bergene-Hansen.
Desuden er ringen udført, så den er let, og nemt kan flyttes, hvis det bliver mudret, peger indehaveren på.