Lyt til artiklen:

High-tech teleskoplæsser

00:00
Hastighed: ???x
03:48

Abonnementsartikel

Helms TMT-Centret A/S lancerer på Agromek den nye Schäffer 8620 T-3 high-tech teleskoplæsser.

Schäffer 8620 T-3 tilhører en ny generation af de populære teleskoplæssere fra den tyske producent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye teleskoplæsser er udstyret med den nye, forbedrede Comfort Cabin Plus førerkabine. Med den har førerkomforten fået et løft. Det skyldes ikke mindst, at denne kabine har otte procent mere plads end forgængeren.

rich-media-2
Schäffer 8620 T-3 har otte procent mere plads i førerkabinen, så førerkomforten har fået et mærkbart løft. På den 10-tommers touchscreen betjeningsskærm kan en række funktioner indstilles og overvåges. Pressefoto.

10-tommers betjeningsskærm

Comfort Cabin Plus førerkabinen er udstyret med en 10-tommers touchscreen betjeningsskærm, som gør den nye Schäffer teleskoplæsser mere brugervenlig end de tidligere modeller. Her kan en række funktioner indstilles og overvåges - nemt og logisk.

Ved udviklingen af den nye high-tech teleskoplæsser har Schäffer taget højde for en ny, kommende sikkerhedslovgivning for teleskoplæssere.

Joystick-betjeningen af teleskoplæsseren er nemt at have med at gøre. En hel arbejdscyklus med at hæve teleskoparmen, skyde teleskoparmen ud, kippe og ryste med skovlen - og herefter, i modsat rækkefølge, vende præcist tilbage til arbejdspositionen igen, kan alt sammen styres med blot to bevægelser med joysticket.

I øvrigt er der mulighed for automatisk doseret skovltømning ved hjælp af rystefunktionen. Endelig er der en funktion for avanceret flydestilling med arbejdsredskabet. Desuden kan arbejdshastigheden nemt indstilles fra gang til gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dynamisk belastningskontrol

Schäffer 8620 T-3 har som standard dynamisk belastningskontrol, der konstant overvåger arbejdsprocesserne. Via touchscreen betjeningsskærmen kan der også vælges imellem forskellige grundindstillinger af arbejdshydraulikken.

"Fast mode" er til hurtig håndtering af eksempelvis halm- og høballer eller bulk-gods. "Slow mode" er beregnet til præcisionsopgaver som for eksempel håndtering af pallevarer.

Via betjeningsskærmen kan man også regulere oliemængden til hjælpehydraulikken, så teleskoparmens automatiske ryste-funktion, redskabspositioneringen- og tømningen kan betjenes på den mest komfortable måde.

Større ydeevne på hydraulikken

Hydrauliksystemet på Schäffer 8620 T-3 har fået en større ydeevne ved hjælp af et mere effektivt load-sensing system.

Fra et ekstra soft-touch betjeningspanel er der hurtig adgang til de hyppigst anvendte funktioner, for eksempel betjening af hovedarbejdslygterne.

Ratstammens højde og hældning kan indstilles med en fodpedal. I øvrigt er alle fodpedalerne ophængte, hvilket letter betjeningen og desuden gør det nemmere at rengøre kabinegulvet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbedrede indstigningsforhold

Indstigningsområdet til førerkabinen er belyst, og døråbningen er gjort større, så indstigningsforholdene er forbedrede.

Både arbejds- og kørelygterne er af LED-type, som både sparer energi og giver bedre lys. Bakspejlene er opdelte, hvilket både giver et bedre udsyn tæt på maskinen og forbedrer sikkerheden yderligere. Desuden bidrager et større vindue i kabineloftet og den bagudskrånende motorhjelm til et bedre udsyn hele vejen rundt om maskinen.

Som ekstraudstyr kan Schäffer 8620 T-3 udstyres med front- og bak-kameraer. Billederne fra disse vises på den store betjeningsskærm.

Agromek finder sted fra den 26. - 29. november i MCS Messecenter Herning.