Lyt til artiklen:

ATV og GPS præger P. Lindbergs stand på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Abonnementsartikel

Der bliver lidt for enhver smag at opleve på P. Lindbergs stand på Agromek.

Forhandleren vil blandt andet fremvise et par nyheder i sortimentet, heriblandt et prisvenligt GPS-autostyringsanlæg til blandt andet traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover vil P. Lindberg udstille en række af deres ATV'er og udstyr hertil, som for eksempel slagleklippere.

- Vi har jo et kæmpe udvalg af varenumre, og vores formål med at udstille på Agromek er naturligvis at præsentere det, vi har at byde på, men det er også for at være ude omkring vores målgruppe, hilse på dem og skabe relationer, fortæller Pernille Steen-Hansen, der er marketingkoordinator hos P. Lindberg.

Forud for Agromek har P. Lindberg desuden lanceret en ny hjemmeside, som skal gøre det nemmere for deres kunder at handle online.

Her finder man også et bredt udvalg af skovudstyr såsom flishuggere og brændekløvere, der dog ikke bliver plads til på dette års Agromek-stand.

Med sig på Agromek har P. Lindberg også deres udvalg af højtryksrensere, vandkopper og ventiler hertil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos P. Lindberg slår vi os jo meget på, at vi har alt til livet på landet, og det kommer man til at opleve på vores stand, siger Pernille Steen-Hansen.

Agromek løber af stablen d. 26. - 29. november i Herning Messecenter.