Lyt til artiklen:

Alt til ATV'en - på ét sted

00:00
Hastighed: ???x
04:11

Abonnementsartikel

Midt i den smukke sydfynske natur ligger Rødkilde Gods, et bæredygtigt landbrug, som dækker 400 hektar.

Og selv om godset de senere år har investeret massivt i både solceller og jordvarme, så er det ikke landbruget, der har vores interesse under besøget i den fynske natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er Rødkilde ATV, der som navnet antyder hører under godset.

Og det er ikke helt tilfældigt, for ATV-forhandlingen startede i 2003, da godsejer Kim Kronshage Rasmussen vendte hjem fra Jylland med fire ATV'er i bagagen.

De to firehjulede maskiner blev hurtigt solgt til naboerne, og en efterfølgende container fyldt op med ATV'er fik lige så hurtigt ben at gå på.

I 2004 blev Rødkilde ATV så officiel Honda-leverandør, og i dag er firmaet meget mere end bare ATV-forhandler.

- Vi har en filosofi om, at Rødkilde ATV skal være et "One Stop". Det vil sige, at du kan få alt det nødvendige udstyr til din ATV. Vi starter med en basis-maskine, og så fylder vi ellers bare på af alt det, kunden ønsker. Det er alt lige fra varme i håndtagene og spil til at flytte en kontakt fra én side til en anden. Vi tilpasser alt, og det gælder for alle vores modeller, fortæller Rasmus Quist, Rødkilde ATV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
De røde Hondaer dominerer billedet i det store udstillingslokale hos Rødkilde ATV. Foto: Bo Andersen.

De røde dominerer

I det store udstillingslokale står Hondaer i dag side om side med ATV'er fra Can-Am, UTV'er fra Kioti og elektriske køretøjer fra Eagle.

Hertil kommer en lang række redskaber, som Rødkilde AT selv importerer fra forskellige steder i verden. Men selv om lokalet er fyldt med forskellige maskiner, så er det de røde Hondaer, som dominerer billedet.

- Honda er en unik maskine. Der er mange ATV'er, der kan det samme, men når vi kigger på totalomkostningerne på en maskine, altså hvad det for eksempel koster at have en ATV i 10 år, så er Honda altså bare billigst. Reservedelene er billige, den er nem at servicere, den er fuldstændig smørefri, og så er den utrolig nem at lave service på, siger Rasmus Quist og viser den nyeste udgave af Hondas klassiske arbejdshest frem.

- Den nyeste model Rubicon har selvfølgelig IRS, uafhængigt affjedring, bagpå. Ud over almindeligt gear, så den har krybegear, og så har den automatgear. Derudover har den alle de ting, man forventer, som direkte indsprøjtning, differentialespærre og så videre, fortæller han.

- Den er på 519 kubik. Den har fået lidt flere hestekræfter og lidt flere kubik over de sidste modeller. Du skal forestille dig, at den har 30 hestekræfter - i hvert gear. Det er altså bare et spørgsmål om at sparke til den, konstaterer han og understreger, at Honda er den eneste ATV på det danske marked, der er udstyret med en gearkasse - i modsætning til CVT-gearsystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Rødkilde ATV er forhandler af Kuntz Rough Cut, en solid rotorklipper, der er i stand til at klippe siv i flere meters højde. Foto: Bo Andersen.

Reservedele til alle

I tilknytning til udstillingslokalet har Rødkilde ATV et stort værksted, hvor to mekanikere står for vedligehold og tilpasning af forhandlerens maskiner.

- Vi er den eneste Honda-forhandler, der har købt en diagnosecomputer. Det vil sige, at vi kan fejlsøge på maskinerne elektronisk. Computeren fortæller os, hvilken retning, vi skal kigge i, så i stedet for, at kunderne skal betale for fire timers fejsøgning, så kan computeren halvere regningen, siger Rasmus Quist.

Og som noget nyt er det ikke kun Rødkilde ATV's egne maskiner, man kan tage sig af.

- Vi har nu udvidet samarbejdet med en engelsk leverandør af reservedele til ATV'er. Det betyder, at vi kan levere reservedele til de største ATV-mærker herhjemme, så som Yamaha, Kawasaki, Suzuki, Can-AM, CF Moto og John Deere, fortæller Rasmus Quist, mens han viser vej hen over firmaets ATV-træningsbane.

Alle kunder tilbydes nemlig prøvekørsel på de firhjulede maskiner i både let og hårdt terræn - med eller uden redskaber.