Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udvider med planeringsmaskiner
På landbrugsmessen Agromek, der finder sted i dagene den 26. november til den 29. november, har Thaler Danmark lanceret tilføjelsen af de belgiske planeringsmaskiner fra HB Constructie & Machines BV, til sortimentet.
Dermed styrker Thaler Danmark sit udbud af løsninger til blandt andet maskinstationer og entreprenører.
Thaler Danmark vil sælge planeringsmaskinerne under navnet planering.dk for at understrege, at disse maskiner kan monteres på alle mærker af minilæssere.
Maskinerne leveres med avanceret laserstyring, der sikrer præcise resultater ned til 1 mm, og de har mulighed for både frontmontering og bugsering.
Mathias Nielsen, der siden 2022 har haft importen med sin virksomhed, Kilver.dk, har ønsket at gå all-in på at udvikle og producere egne vejhøvle. Derfor tog han kontakt til Thaler Danmark.
- Jeg er ikke i tvivl om at planeringsmaskinerne fra HB er blandt markedets bedste, så det er da lidt vemodigt at sige farvel til dem, men jeg tror på, at Thaler bedre kan få redskabet ud på markedet med deres landsdækkende netværk af dygtige forhandlere og ser frem til at videregive min erfaring til Rasmus, siger han.
Gammel familievirksomhed
Thaler Danmark er importør et bredt sortiment af minilæssere, hjullæsere og teleskoplæssere fra tyske Thaler, der er en gammel familievirksomhed, som designer og producerer maskinerne på fabrikken i Bayern.
- Jeg tror, at dette kvalitetsprodukt supplerer vores kvalitets-minilæssere helt perfekt. Jeg har ikke set andre planeringsmaskiner, der kan skabe en overflade med en nøjagtighed ned til 1 millimeter og samtidig levere en kapacitet på over 1.000 kvadratmeter per time, så jeg har glædet mig til at komme ud og vise dem frem, siger Rasmus Hvergel, salgsansvarlig hos Thaler Danmark.