Lyt til artiklen:

Rivende udvikling med elefantgræs: Kan bruges til meget mere end strøelse

00:00
Hastighed: ???x
03:32

Abonnementsartikel

Det tre til fire meter høje elefantgræs, som flere danske landmænd er begyndt at dyrke, er i en rivende udvikling. Det oplever de hos AJ Energi og Strø.

- Det, der er superfedt ved elefantgræs, er, at det binder rigtig meget CO2 i både planten og jorden, og så giver det en stor mængde biomasse, som vi kan arbejde med, siger Louise Sønderbæk fra AJ Energi og Strø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun står blandt andet for marketing og udvikling hos Aulum-virksomheden.

rich-media-2
En af de landmænd, der dyrker elefantgræs er Jacob Eskelund Nielsen, der også er med på AJ Energi og Strøs stand på Agromek. Foto: Marie Linddahl

- Vi laver strøelse af raps, men vi undersøger muligheden for at bruge elefantgræs til strøelse. Desuden kan fibrene i elefantgræs sagtens bruges andre steder. Der er næsten ingen grænser. Eksempelvis kan det bruges som stivelse i piller i medicinindustrien, til 3D-printere og i tekstiler. Jeg tror, det kommer til at stikke af, siger Louise Sønderbæk.

Udvider horisonter

AJ Energi og Strø har de seneste 15 år lavet strøelse af rapshalm til hestene, kreaturerne, smågrisene, større grise og høns. Men nu arbejder de altså på at udvide med elefantgræs. Virksomheden arbejder lige nu på at skaffe midler til at få lavet analyser hos Teknologisk Institut, så man kan finde uf af, hvad elefantgræs kan egne sig til, og hvordan det kan tænkes ind i andre produkter.

- Vi prøver at udvide vores horisont og se ind i, hvor produkterne kan anvendes til andre formål udover til strøelse til dyreverdenen, siger Louise Sønderbæk og fortsætte:

- Med trepartssaftalen har vi en fornemmelse af, at animalsk produktion presses ud af landets grænser de kommende år, og hvis vi som følgeerhverv skal blive ved med at have noget at lave i fremtiden, så er vi nødt til også at kigge ind i andre brancher.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
AJ Energi og Strø har en stand på Agromek. Foto: Marie Linddahl

Hos AJ Energi og Strø fortæller de, at elefantgræs i Tyskland er meget populært som strøelse til heste.

- Elefantgræs er i en rivende udvikling. Med elefantgræs får vi også noget andet at lave strøelse af end raps, som der jo ikke er en uanede mængde af. Rapshalm egentlig er et affaldsprodukt, som vi tilføjer en merværdi. Sådan tænker jeg det også med elefantgræs.

Landmændene skal overbevises

En af opgaverne er at overbevise de danske landmænd om, at det er en god ide at plante elefantgræs, der to år efter plantningen kan høstes igen og igen i 20 til 30 år.

- Vi prøver at gå den anden vej rundt, for vi skal have nogle til at plante elefantgræsset, og de skal kunne se, at det er en god forretning, så derfor er vi nødt til at skabe et produkt, der kan tilgodese det, siger Louise Sønderbæk.

rich-media-5
Når elefantgræs først er plantet, kan det høstes i 20 til 30 år. Foto: Marie Linddahl

AJ Energi og Strø har en stand på Agromek, hvor de får besøg af Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi håber, at vi kan råbe Landbrug & Fødevarer op i forhold til alt det skov, der skal plantes. For efter vores mening er det forfærdelig, at man ikke også planter noget, hvor man kan få noget biomasse ud af det, og hvor man også kan binde noget CO2. Der er skoven mere langsigtet.

Lige nu sælger AJ Energi og Strø mest strøelse til grise, som de også eksporterer ret meget.

- Qua svinepest og at vi har en SPF-godkendelse, og vi dermed kan garantere, at det er fri for svinepest, eksporter vi meget til store dele af Europa.