Lyt til artiklen:

Nu kan dobbelt så mange boliger få energitilskud

00:00
Hastighed: ???x
03:22

Abonnementsartikel

Fra næste år kan over dobbelt så mange boligejere søge om tilskud til at få isoleret loftet eller fornyet de gamle vinduer via Energirenoveringspuljen. Det sker, når boliger med energimærke D indlemmes i puljen.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er blevet enige om en udvidelse af muligheden for at få andel i Energirenoveringspuljen, så det også omfatter boliger med energimærke D.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere havde kun husstande med energimærkerne E, F og G adgang til støtten.

Den nye aftale betyder, at yderligere 170.000 boliger får adgang til puljen. Det er over en fordobling af de 140.000 danske boliger, der er en del af ordningen i dag. Indlemmelsen skyldes, at der også i energimærke D-boliger er konstruktioner, som vil kunne forbedres markant og dermed give større energibesparelser i hverdagen.

- Det er rigtig godt, at endnu flere danskere med udvidelsen af Energirenoveringspuljen nu får mulighed for at gøre deres bolig mere grøn. Det er godt for klimaet - og det er godt for de enkelte boligejere, der udover at spare kroner og ører kan slippe for træk fra de gamle vinduer eller et uisoleret loftsrum. Det er grøn handling, der virker - og jeg håber virkelig, at mange af de 170.000 boligejere udnytter muligheden og sender en ansøgning afsted, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Energistyrelsen melder ud, når puljen åbner for boliger med energimærke D.

Har man en bolig med energimærke E, F eller G og er interesseret i at søge penge til at få energirenoveret sit hus allerede i år, kan det lige nås endnu. Der er deadline for ansøgninger i år den 30. november, og ellers åbner Energirenoveringspuljen igen for ansøgere med energimærke E, F og G den 5. februar 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fakta om Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til boligejere, der ønsker at lave energibesparende forbedringer på sit hus.

For at kunne få tilskud fra puljen skal man leve op til følgende fem krav:

1. Din bolig skal være en helårsbolig - og du skal selv eje den.

2. Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt. Energistyrelsen melder ud, når puljen åbner for boliger med energimærke D.

3. Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4. Du må ikke få andre tilskud til at udføre det samme projekt.

5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

Eksempler på tilskud

Udskiftning af 20 m2 vinduer i energiklasse 2 = 13.600 kr. i tilskud.

Isolering af 60 m2 ydervæg = 10.800 kr. i tilskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Isolering af 120 m2 loft = 8.400 kr. i tilskud.