Abonnementsartikel

Roskilde Dyrskue giver udstillere en enestående chance for at møde et engageret publikum og styrke relationen mellem producent og forbruger.

Uanset om det gælder maskiner, fødevarer, erhvervsløsninger eller gastronomi, er dyrskuet et naturligt sted at præsentere produkter og tjenester. Det skriver dyrskuet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinudstillingen er en af dyrskuets mest populære attraktioner for landmænd og entreprenører. Her fremvises moderne maskiner og teknologiske løsninger til både professionelle landmænd, hobby landbrug og nysgerrige gæster.

- Vores maskinudstilling er en vigtig del af dyrskuet og en oplagt mulighed for leverandører til at præsentere deres nyeste produkter, skabe relationer, men også pleje de nuværende, siger Niels Mathiasen, salgskoordinator for Roskilde Dyrskue.

- Der er allerede stor interesse for at udstille i maskinudstillingen, og vi forventer at arealet hurtigt bliver udsolgt igen i år. Jeg har modtaget en del henvendelser fra nye udstillere som ønsker en stand. Det vidner om den store værdi, maskinudstillingen har som mødested for branchen. Vi glæder os til at byde både nye og velkendte udstillere velkommen og ser frem til at præsentere en spændende og inspirerende udstilling for vores besøgende, afslutter Niels Mathiasen.