Abonnementsartikel

Antallet af kæledyr efterladt til en uvis skæbne af deres ejer ser i 2024 ud til at ende på over 1.200 dyr.

Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt fra skotøjsæsker til tasker og transportbure bliver taget i brug, når kæledyr dumpes af ejeren og bliver efterladt til en usikker skæbne.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er der en dårlig chance for, at et kæledyr overlever en dumping. Dyrene er ofte unger, og de kan ikke tåle ret meget, før de dør af det.

Tag fat i dyreinternatet

De mange dyr var fordelt på over 650 enkeltstående sager, da der ofte bliver dumpet hele kuld af for eksempel kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018, hvilket bekymrer Dyrenes Beskyttelse.

- Vi håber, at 2025 kan blive året, hvor danskerne stopper med at dumpe deres kæledyr, hvis de ikke længere kan tage vare på dem, siger internatchef i Dyrenes Beskyttelse, Karina Fisker, i en pressemeddelelse

- Hvis man står i en situation, hvor man har akut brug for hjælp, så skal man tage fat i sit lokale dyreinternat, ikke køre dyrene ud et eller andet øde sted og efterlade de, der, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Særligt et dyr går igen

Særligt de mange katte har givet travlhed gennem året hos Dyrenes Beskyttelse. I perioden januar til november 2024 er 959 katte og killinger blevet dumpet. I samme periode i 2023 blev 942 katte og killinger dumpet.

Derudover er 89 kaniner og 63 marsvin og hamstere blevet efterladt i løbet af 2024.

Kæledyr bliver dumpet i stor stil om sommeren

Se også:

Kæledyr bliver dumpet i stor stil om sommeren

- Kattene og særligt killingerne er nogle af de dyr, som kræver enormt mange ressourcer for vores internater. En killing er først klar til et nyt hjem, når den er 12 uger, så indtil da er vi dybt afhængige af hele vores beredskab for at kunne tage imod dem, siger Karina Fisker.

- Særligt vores frivillige plejefamilier sikrer, at vi kan hjælpe så mange, som vi faktisk gør, siger internatchefen.

Flere opkald om katte

Der er kommet 18.815 opkald i perioden januar til november, hvor en borger har mistænkt en kat for at være i nød. Her har 500 af disse opkald med sikkerhed drejet sig om dumpede katte, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplever rigtig mange dumpede katte og især dumpede killinger i løbet af et år. Vi ved, at hvis katten pludselig kommer hjem med killinger, så kan det være en uoverskuelig opgave at tage hånd om dem, siger Karina Fisker.

Så meget koster din hund eller kat

Se også:

Så meget koster din hund eller kat

- Det er dog ikke en undskyldning for at udsætte dem for den fare, det potentielt er, at blive efterladt et eller andet sted med risiko for at dø af kulde, tørst eller blive taget af et rovdyr, siger hun.