Abonnementsartikel

Regeringen har afkortet affyringsperioden, så det kun er tilladt at affyre fyrværkeri den 31. december og den 1. januar.

Det gør Erhvervsministeriet opmærksom på i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fyrværkeri er en stærk tradition i Danmark, men der er også mange, som forbinder lyden af brag med alt andet end fest og farver. For eksempel krigsveteraner, flygtninge og dyr, lyder det fra ministeriet.

- Mange danskere forbinder nytårsaften med et brag af en nytårshimmel, der fyldes af farver fra et væld af raketter. Og den tradition bevarer vi, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

- Men vi har også en gruppe af mennesker, for hvem lyden af fyrværkeri vækker ubehagelige minder, og vi ved, at dyr og natur bliver påvirket af både støjen og forureningen fra fyrværkeriet. Derfor forkorter vi nu fyrværkeriperioden, så vi både kan tage hensyn til dem, der nyder fyrværkeri og til dem, der ikke gør, siger erhvervsministeren.

Højere bøde

I forbindelse med den nye lovændring strammes bødeniveauet også.

Hvis man som privatperson fyrer af uden for den tilladte periode, vil det medføre en bøde på 2.500 kroner. Det er en forhøjelse på 500 kroner, gør ministeriet opmærksom på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er stadig muligt for erhvervsdrivende at sælge fyrværkeri fra den 15. til 31. december.

Du kan købe, men ikke fyre den af

Se også:

Du kan købe, men ikke fyre den af

Bødestørrelsen for at sælge fyrværkeri uden for den tilladte salgsperiode hæves dog til minimum 10.000 kroner, hvilket er det dobbelt af den nuværende bødeniveau.