Abonnementsartikel

Der må nu kun ske affyring af fyrværkeri 31. december og 1. januar, hvilket ikke er uden betydning for flere kæledyr.

- De nye regler betyder, at der bliver færre dage med høje fyrværkeribrag, hvilket uden tvivl er positivt nyt for kæledyrene, siger chefdyrlæge Hanne Friis i en pressemeddelelse fra veterinærkoncernen Anicura Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men selvom de færre fyrværkeridage giver bedre vilkår for kæledyrene, kan nytårsaften stadig være en udfordring, da især hunde er tilbøjelige til at blive angste, når de høje brag lyder, siger chefdyrlægen hos Anicura Danmark.

I den forbindelse gør chefdyrlægen opmærksom på, hvad hundeejere kan gøre for at få hunden skånsomt gennem nytårsaften.

Lydtræn hunden

For at gøre nytårsaften mindre utryg for din hund, kan lydtræning være en effektiv metode, så hunden bliver vant til den høje larm, der følger med nytåret. Det er dog vigtigt at begynde træningen flere dage før selve nytårsaften.

rich-media-2
Der må nu kun ske affyring af fyrværkeri 31. december og 1. januar. Foto: Colourbox.

- Det er en god idé at forberede hunden på nytårsaften ved at eksponere den for forskellige lyde og oplevelser i dagligdagen. Det kan eksempelvis være ved at gå ture i støjende omgivelser, afspille fyrværkerivideoer fra YouTube eller skabe højlydte situationer som at tabe ting på gulvet, siger chefdyrlæge Hanne Friis og fortsætter:

- Dog er det vigtigt at være opmærksom på hunden reaktioner og gradvist tilpasse lydniveauet, afhængigt af hvordan hunden reagerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skab tryghed i hjemmet

På selve nytårsaften er det vigtigt at sørge for at indrette hjemmet, så der bliver skabt et område, hvor hunden kan søge hen for at få tryghed, mens det buldrer og brager udenfor.

Kort fyrværkerisæson ser dagens lys

Se også:

Kort fyrværkerisæson ser dagens lys

Ifølge chefdyrlæge Hanne Friis kan det eksempelvis være ved at indrette et mørkt rum i hjemmet, hvor ruderne bliver dækket til med gardiner, som kan skærme for både lys og lyde udefra.

Konsultér dyrlægen

Der er også tilfælde, hvor hunde kan have brug for angstdæmpende medicin for at komme igennem nytårsaften. Men med de nye regler, som begrænser omfanget af dage, hvor der må affyres fyrværkeri, kan det for flere hunde betyde, at medicinen ikke er nødvendig.

Danskerne dumper stadig kæledyr

Se også:

Danskerne dumper stadig kæledyr

- Jeg håber, at den kortere periode med høje brag betyder, at flere dyreejere kan nøjes med at vælge kosttilskud i stedet for medicin, siger Hanne Friis og forsætter:

- Dog vil der stadig være hunde, som har så alvorlige problemer med angst, at der er brug for beroligende medicin, og derfor kan det være en god idé at konsultere din dyrlæge, som kan vurdere hundens behov og rådgive om den bedste løsning.