Hvis man som forbruger havde håbet, at et prisloft på fjernvarme fra Energi styrelsen ville betyde, at der nu er lagt en begrænsning på, hvor meget fjernevarmeværkerne kan tillade sig at tage for varmen, så tager man desværre fejl.
Formålet med Energistyrelsens nye prisloft på fjernvarme er, som de skriver i en pressemeddelelse, blandt andet at sikre gennemsigtighed i prisen på fjernvarme og styrke forbrugerbeskyttelsen.
Kun til sammenligning
Men der er ikke tale om et prisloft i traditionel forstand, da varmeforsyningsvirksomhederne ikke direkte begrænses i, hvad de kan opkræve hos forbrugerne.
Derimod kan man som forbruger sammenligne, hvad Energistyrelsen mener, at fjernvarme bør koste med det faktuelle pris fra ens eget fjernvarmevrk. Og ifølge styrelsen kan man så bruge denne information til at vurdere, om man skal fravælge fjernvarmen til fordel for andre opvarmningsmetoder.
Prisloftniveauerne for 2023-2025, med et politisk besluttet forsigtighedstillæg på 15 procent, er:
Prisloft 2023: 486 kr./GJ i 2023-prisniveau
Prisloft 2024: 410 kr./GJ i 2024-prisniveau
Prisloft 2025: 412 kr./GJ i 2025-prisniveau
Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år skulle beregne prislofterne og offentliggøre en oversigt over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft beregnede forbrugerpriser over prisloftet over en treårig periode.
Varmeforsyningsvirksomheder på oversigten vil skulle udarbejde en plan for nedbringelse af priserne, og hvis virksomheden ikke får nedbragt priserne tilstrækkeligt, vil det kunne betyde, at forbrugerne får ophævet deres forbrugerbindinger.
Fakta om prisloftet
Prisloftet på fjernvarme har blandt andet til hensigt at give forbrugerne en indikation af, om deres varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand-varmepumpe.
Der er tale om et nationalt prisloft, der vil gælde alle varmeforsyningsvirksomheder, som leverer opvarmet vand, uanset størrelse. Der er ikke tale om et prisloft i traditionel forstand, hvor prisloftet lægger et loft over, hvor meget en varmeforsyningsvirksomhed vil kunne indregne i sine varmepriser.
Prisloftet kan ikke i sig selv informere den enkelte forbruger om, hvilken varmeløsning der vil være mest økonomisk fordelagtig for forbrugeren. Det skyldes, at prisen for opvarmning med forskellige varmeløsninger vil variere for den enkelte forbruger og afhænge af en række forhold, eksempelvis:
Karakteristika ved den konkrete bolig, der skal opvarmes, herunder boligens størrelse og isolering, kvaliteten af forbrugerens eget varmeanlæg mv.
Lokale forhold som variationer i elomkostninger
Der vil endvidere være omkostninger forbundet med at skifte eller etablere varmeløsning, som ikke er inkluderet i prisloftet. Det kan fx være omkostninger for en fjernvarmekunde, der ønsker at udtræde af kundeforholdet med en varmeforsyningsvirksomhed.
Ligeledes kan der være eventuelle omkostninger ved at tilslutte sig fjernvarme, som ikke er fuldt afspejlet i den beregnede forbrugerpris på fjernvarme, som sammenlignes med prisloftet.
Herudover kan andre forhold, som for eksempel bebyggelsens tæthed, pladsbegrænsninger og adgang til fjernvarme være relevante i forhold til valg af varmeløsning.
