Abonnementsartikel

Foruden udgifter til gaver er elregningen en af de poster, der kan gøre julen til en dyrere fornøjelse end forventet.

I den forbindelse giver energikonsulent hos energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi, Bo Halm Andersen, giver sine syv bedste tips til at reducere strømforbruget og samtidig bevare den gode julestemning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Bo Halm Andersen er energikonsulent hos NRGi. Foto: NRGi.

- Julen er uden tvivl en tid, hvor hyggen ofte går hånd i hånd med et højere elforbrug. Mange danskere tænder ekstra lys, bruger mere tid i køkkenet og tænder oftere for elektronik som fjernsyn, computere og spilkonsoller, siger Bo Halm Andersen i en pressemeddelelse.

- Men med enkle tiltag og god planlægning kan man være med til at holde elforbruget nede, så julen ikke fører til en unødig høj elregning, siger energikonsulenten.

Dette motiverer boligejere mest til at energirenovere

Se også:

Dette motiverer boligejere mest til at energirenovere

1. Tilpas madlavning til de billigste timer

Julen byder på mange timers madlavning, hvor ovnen ofte er i brug. Har du en variabel elaftale, der følger timepriserne, kan de planlægge dele af madlavningen til de billigste timer - for eksempel forberedelse af småkager eller enkelte retter - typisk sent om aftenen eller tidligt om morgenen.

På den måde kan du både bage småkager og forberede julefrokosten uden at belaste elregningen unødigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. Lys op med LED og omtanke

Skab hyggelig julebelysning uden store omkostninger ved at skifte til LED-lyskæder, der bruger op til 80 procent mindre strøm og holder længere.

Kombinér dem med en timer, så de kun lyser i de mørke timer. Tænk også over, om én velplaceret lyskæde kan skabe samme julestemning som flere.

Hvis du har en variabel elaftale, kan du tænde lysene, når strømmen er billigst. Ifølge Sparenergi kan du reducere eludgifterne med op til 70 procent ved kun at have lyset tændt fra klokken 16.00-23.00.

3. Udnyt eftervarmen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når ovnen kører på fuldt tryk til julemiddagen, kan du spare energi ved at slukke den lidt før tid. Ovnen holder varmen længe nok til at færdiggøre maden, og det reducerer strømforbruget uden at gå på kompromis med smagen. Det samme gælder, hvis du har gang i gryderne på komfuret.

Du kan også se, om du kan lave flere retter på én gang og dermed forkorte tiden, hvorpå din ovn er tændt.

4. Tænk koldt til julefrokosten

Julefrokosten behøver ikke altid kræve ovn eller komfur. Retter som sild, røget laks og salater er nemme at forberede uden brug af strøm.

Hvis vintervejret tillader det, kan du også opbevare mad udenfor og aflaste køleskabet eller fryseren - en helt enkelt måde at spare energi på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

5. Husk at slukke

Julen kan være en tid, hvor vi bruger mere elektronik end normalt - alt fra fjernsyn til spillekonsoller. Overvej at tage en pause fra elektronikken og i stedet samles om brætspil, hyggelige samtaler eller en gåtur i de julepyntede gader.

Sluk for elektronikken helt, når den ikke bruges - det mindsker standby-forbruget og gavner både elregningen og julestemningen.

6. Brug små apparater til små opgaver

Skal du klare små opgaver i køkkenet, så overvej at bruge mere energieffektive alternativer. Brug brødristeren til at varme brød i stedet for ovnen, og varm vand i elkedlen fremfor på komfuret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal leverpostejen varmes, eller har du andre småretter, der skal tilberedes, kan du give ovnen en pause og bruge en mikrobølgeovn eller airfryer for at spare strøm.

7. Fyld maskinerne helt op

Vent med at starte vaskemaskinen eller opvaskemaskinen, til de er helt fyldt - det sparer både strøm og vand. Vælg økoprogrammer, og tjek elpriserne for at starte maskinerne, når prisen er lav, hvis din elaftale følger timepriserne. Det kan hurtigt mærkes på elregningen.