Selv om Jacob Eskelund Nielsen er 196 centimeter høj, må han bøje nakken bagover, når han skal se op til blomsten og toppen af elefantgræsset på hans marker.
Ud af sine i alt 180 hektar har han 16 hektar med den høje afgrøde.
- Jeg plantede faktisk elefantgræsset, fordi jeg var bange for at få en CO2-afgift, og da elefantgræs er CO2-negativ, da den lagrer CO2 i jorden, så den kan det kompensere for køerne på en eller anden måde, siger Jacob Eskelund Nielsen, der sammen med sin far også har 190 Jersey årskøer på gården uden for Gelsted på Vestfyn.
Han plantede elefantgræs første gang i maj 2023, og det er de planter, der nu er omkring fire meter høje.
- Efter andet år suger selve elefantgræsplanten 26 tons CO2 per hektar, men hvis du fjerner biomassen ved høst og eksempelvis brænder det af, så vil den stadig lagre 2,5 tons CO2 per hektar i rodsystemet.
Den fynske landmand har købt rodstykkerne til plantningen hos det engelske firma Terravesta, som har rådgivet til at plante 17.000 planter per hektar, hvis man skal have et udbytte på mellem 12 og 15 tons per hektar.
To år efter plantningen kan man høste første gang, og det kan man så blive ved med i over 20 år.
- Det koster cirka 18.000 kroner at plante per hektar. Dertil kommer jordbearbejdning det første år, men så har du også en plante, der kan stå i 20 år. Så ifølge de beregninger, jeg har, kan elefantgræs sagtens hamle op med en hvedemark. Efter det første år er der ikke brug for gødning eller sprøjtemidler, og der er ikke brug for at købe såsæd hvert år. På den måde sparer du også en masse overkørsler.
Jacob Eskelund Nielsen påpeger, at man skal se elefantgræs som en langsigtet investering.
- Man skal lige vende den der landmandstankegang med, at man sår noget hvede, og så skal man helst have nogle penge næste år for at få kapital. Med elefantgræs lægger man en udgift, som man først får afbetaling af efter andet år.
Forårshøst
Ideen til den alternative afgrøde fik Jacob Eskelund Nielsen som nævnt på grund af sin frygt for CO2-afgiften, der især rammer kvægbedrifter.
- Jeg søgte jo internettet tomt for viden og så YouTube-kanaler fra både Canada, England og Polen. Jeg tænkte, at det var for godt til at være sandt, at man planter noget en gang, og så står det de næste 20 år eller mere, og du kan høste på det hvert år. Det kan næsten ikke være nemmere, siger den 32-årige landmand, der fortæller, at ukrudtet det første år skal holdes lidt nede og sprøjtes, men når det først er etableret, er det ikke nødvendigt.
Sidste sommer var Jacob Eskelund Nielsen med til at høste elefantgræs på Samsø. Høsten foregår lige inden planten skal til at skyde med de nye skud.
- Der slog vi det af i starten af maj og pressede det i baller lige bagefter med en vandprocent på 11 procent. Elefantgræs har sin egen cyklus med at tørre sig selv, og det er genialt, at man ikke skal tørre den på nogen måde. Naturen klarer det hele.
Pensionistafgrøden
Elefantgræs betegnes som både en efterafgrøde og en permanent afgrøde. Jacob Eskelund Nielsen fortæller, at Foulumgård, der er en del af Aarhus Universitet, var nogle af de første, der tog elefantgræs med hjem fra Asien i starten af 1990'erne.
- Man kan egentlig holde liv i den mange flere år end 20, hvis man kan acceptere, at udbyttet måske ikke lige hedder 12 til 15 tons, men kommer ned på noget, der måske hedder otte eller ti tons. I England kalder de den pensionistafgrøde, fordi ældre landmænd, der måske er 60 år og ikke gider køre i marken mere, planter elefantgræs. Det er en slags investering, de lægger, som giver et afkast de næste mange år. Så kan de stadig blive på gården, selvom de bliver 70 eller 75 år, hvis de får en maskinstation til at klare det hele.
Høsten af elefantgræs foregår typisk med en finsnitter med majsskærebord på.
- I stedet for det kommer ud igennem tuden, så lægges det ud under maskinen, og så kan bigballepressen komme bagefter. Hvis man skal snitte det direkte op i en vogn, så får du meget materiale, der ikke vejer ret meget. Så for at få det komplementet, transporteret og opmagasineret det på den bedste måde, så skal det være i balleform.
Afbrænding, medicin eller bordplade
Til foråret skal Jacob Eskelund Nielsen for første gang høste sit eget elefantgræs, og allerede nu arbejder han på flere afsætningsmuligheder.
- I de bare to år, jeg har haft det, er der sket meget med, hvad man kan bruge biomassen til. Eksempelvis til afbrænding, men fiberen kan også bruges i bordplader, byggekonstruktioner og medicinalindustrien til at indkapsle medicinen. Det er egentlig et stort marked, hvis man lige får åbnet det op for det.
Han har allerede lavet en aftale med Fjernvarme Fyn, der skal have nogle prøveballer. Desuden skal AJ Energi og Strøelse fra Aulum lave nogle forsøg med at bruge elefantgræs som energipiller til afbrænding og som strøelse til heste, grise og køer.
- Elefantgræs skulle gerne have lidt større sugeevne end halm, fordi den har fibre i stangen, så når man får dem pulveriseret, så er der mere materiale at suge af, siger Jacob Eskelund Nielsen, der også forventer, at man i fremtiden kan bruge elefantgræs i bordplader eller spånplader.
Han fortæller desuden, at elefantgræs allerede bliver brugt i papir og pap i Holland.
Måske mere elefantgræs
Erfaringerne fra de to gange, hvor Jacob Eskelund Nielsen har plantet elefantgræs, er, at elefantgræs er en hårdfør plante, der både klarer sig, når det er vådt og tørt.
- I maj 2023 maj, hvor vi såede første gang, havde vi to måneder uden vand, og jeg var nede på marken og grave ned til planten, for jeg var bange for, at den gik ud. Anden gang var i maj 2024, hvilket var en af de vådeste år, så vi har haft to kontraster til hinanden, hvor den har klaret sig fint.
Lige nu er der mulighed for, at nogle af Jacob Eskelund Nielsens hektar bliver udtaget til BNBO, og hvis det sker, overvejer han, at plante endnu mere elefantgræs.
- Det er jo godt mod drikkevandsbeskyttelse, da den med sit rodnet egentlig opsuger alt der kommer både oppe- og nedefra.
Udover elefantgræs så dyrker Jacob Eskelund Nielsen også hvede, byg, græs og majs.
