Med en ambition om at øge velfærden blandt heste har fem forskningsprojekter om heste tilsammen modtaget to millioner svenske kroner i større fra Agrias forskningsfond.
Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.
Brugen af antibiotika, hestens smerteadfærd og øjensygdomme er omdrejningspunkterne i nogle af de udvalgte projekter.
Flere projekter i gang
Årets projekter fokuserer på forebyggende indsatser, forbedret diagnostik og resistent-kortlægning.
Tre af forskningsprojekterne skal gennemføres i Sverige, mens to projekter er samarbejdet mellem svenske og norske forskere.
Ud over de nye projekter vil 12 igangværende projekter også modtage fortsat finansiering, lyder det. Uddelingen sker via den svenske hesteforskningsfond, Stiftelsen Hästforskning.
- Sammen med vores forsikringskunder kan vi hvert år være med til at styrke viden om heste, hvilket bidrager til at fremme hestevelfærden, siger Tina Stabell, direktør for Agria Dyreforsikring.
- Vi arbejder for bedre sundhed hos dyrene, optimale rammer for avlsarbejde og en større indsigt i dyrevelfærd. Det er noget, der ikke kun er vigtigt for os, men også har stor betydning for vores kunder, siger direktøren.
Agria Forskningsfond har eksisteret siden 1938 og bidrager årligt med forskningsmidler gennem Hesteforskningsfonden.
De nye projekter i 2025
1) Antibiotika i hesteavl - et tveægget sværd, der truer fremtidens heste?
Målet med projektet er at forbedre rutinerne for antibiotikabrug, biosikkerhed og hestevelfærd og modvirke spredning af resistens i hestebestanden.
Forskerne ønsker at kortlægge antibiotika-resistens (AMR). Antibiotika tilsættes rutinemæssigt sæddoser, hvilket risikerer udvikling af resistens. Projektet vil blandt andet undersøge forekomsten af resistente bakterier i livmoderbetændelse.
Hovedansøgere: Johanna Lindahl, Veterinærinstituttet (SVA) og Anne Margrete Urdahl, Veterinærinstituttet.
2) Smertefuld infektion af hornhindesår hos svenske heste; udbredte bakterier, svampe, resistensmønstre og prognose for healing
Projektet vil undersøge mikrober og resistensmønstre i hornhindeinfektioner hos heste, samt faktorer, der påvirker heling.
På grund af begrænset viden om mikrober og deres resistensmønstre i Sverige bruges bredspektret antibiotika ofte unødigt, hvilket øger risikoen for resistens.
Studiet forventes at bidrage til forbedret behandling og retningslinjer for antibiotikabrug i hornhindesår.
Hovedansøgere: Lena Ström, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU).
3) Giv hesten en stemme - hestevelfærd og ejerbevidsthed
Projektet undersøger sammenhængen mellem ejerskabsviden og hestevelfærd.
Det vil også belyse, hvordan menneskets syn på hestens kognitive evner og indlæringsevne ændrer sig før og efter, at hesten har lært at bruge en symbolsk metode til at kommunikere et valg.
Hovedansøgere: Grete Jørgensen, Norsk institut for bioøkonomi (NIBIO) og Karin Morgan, Strömsholm Rideskole.
4) Øjenløse heste - maskinlæring til at undersøge den gådefulde genetik af mikroftalmi hos heste
Formålet med forskningsprojektet er at forbedre hestens sundhed og skabe retningslinjer for avlsbeslutninger, der reducerer forekomsten af øjensygdommen mikroftalmi (EqMi), det vil sige at føl fødes uden eller eller begge øjne.
Forskerne ønsker at kortlægge genetiske årsager til EqMi gennem DNA-analyse. Afkom af folkeslægt er overrepræsenteret, og viden om arven skal øges for at reducere antallet af tilfælde.
Projektleder: Sofia Mikko, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU).
5) Hvad dyrlægen ikke ser - implementering af video til smerteovervågning af heste
Målet er at øge forståelsen af smerteadfærd og understøtte videnskabeligt baserede overvågningsværktøjer.
Gennem videoovervågning ønsker forskerne at studere smerterelateret adfærd hos heste med ortopædiske smerter. Nyopererede heste på klinikken vil blive undersøgt, og målet er smerteovervågning af heste i de perioder, hvor klinikkens personale ikke er på stedet.
Hovedansøger: Johan Lundblad, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU).
